Ledreborg Alle 1G, 4320 Lejre

Charmerende villa på en unik, naturrig og meget eftertragtet beliggenhed

På en nærmest malerisk beliggenhed, der dagligt kommer til at føre jer ad smukke Ledreborg Allé, finder I denne sjældent udbudte villa i et utroligt eftertragtet område. I har nok allerede gættet, at det ligger tæt på Ledreborg Slot, og I kan godt glæde jer til et hus med en særlig sjæl, og dét skal opleves!

Fra alléen bliver I ledt ind på en lukket og rolig vej, og allerede førstehåndsindtrykket tager jer med storm. Et charmerende hus i gule mursten står nemlig og tager imod jer: spidst tag, stemningsfulde sprossede vinduer og en indbydende trappeopgang til entréen. Ikke en dårlig måde at komme hjem på. I træder ind i en entré, der åbner ind til en stue til højre og en fordelingsgang og et køkken til venstre. Køkkenet er udstyret med masser af bord- og opbevaringsplads, og gennem vinduerne har I den smukkeste udsigt. Hjemmets rummelige stuer får I en suite, så I ud over en flydende planløsning både kan få plads til en hel spisestue og videre god plads til sofaarrangement og en skøn læseplads. Som prikken over i'et kan I tilmed hoppe direkte ud i haven fra den dobbelte terrassedør.

Fra entréen leder trappen jer både til husets 1. sal, og til underetagen. På 1. sal får I et lille kontor, badeværelse og et næsten herskabeligt soveværelse med et dejligt karnapvinduesparti, der er i tråd med resten af boligens stil. Badeværelset får I med en fin bruseniche og et godt ovenlysvindue, og endnu bedre bliver det, at I får endnu et badeværelse i kælderen i tilsvarende indbydende stil. Hernede får I faktisk hele 90 gode ekstra etagemeter med højt til loftet, hvor gode disponible rum og yderligere vaskerum venter på jer som afsluttende element indendørs.

Udenfor bliver det hurtigt klart, at dette er hjemmet for familien, der ønsker at bo i fred og ro i naturskønne omgivelser. Bag de tykke hække kan I nemlig ane pletvise skovarealer og store markvidder. Og så kan I glæde jer til en fantastisk have med græsplæne, der brydes af solrige terrassearealer og små oaser, der blandt andet tæller meditative timer i drivhuset med en kop kaffe i hånden - og så kan I tilmed få nattesøvnen i et shelter. Således understreges den idylliske grund endnu engang.

Det bliver ingen sag at nyde naturen med jeres 1254 kvadratmeter store grund, og zoomer vi lidt ud, befinder I jer da også i et unikt naturskønt område. I er bare i gåafstand til parkerne omkring Ledreborg Slot, Ledreborg Golfklub, Herthadalen og Sagnlandet Lejre. Tillige ligger Lejre Station lige knap en kilometer fra hoveddøren, og det bliver derfor heller ingen sag at nå hverdagens fornødenheder. Zoomer vi ud en sidste gang, så kan I skifte naturpletten ud med urbane København på bare 40 minutter i bil.

Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne perle af en bolig og beliggenhed.