Stor Landejendom med bolig og erhverv tæt på Slagelse og UNESCO Vikingeborgen Trelleborg
xyxarray(0) { }

Strandvejen 119
Hejninge
4200 Slagelse

      Stor Landejendom med bolig og erhverv tæt på Slagelse og UNESCO Vikingeborgen Trelleborg

      Landejendom med en stor bolig i et meget smukt hovedhus og mange erhvervsmulighed i tre store længer. Ejendommen er beliggende med 360 graders panoramaudsigt over marker tæt på Slagelse.
      Velkommen til åbne vidder og naturskønne omgivelser i en ganske rolig atmosfære med plads til både familielivet og ikke mindst basen for en helt særlig selvstændig virksomhed.

      Boligen:
      Et meget rummeligt køkken-alrum, hvor terrassedøren åbner ud til den store vestvendte træterrasse og de store vinduer inviterer omgivelserne indenfor. Her er der plads omkring langbordet til både sammenkomster og hverdagsmåltider. Det åbne køkken med pejsen, omkranset af den smukke glaskunst, skaber et naturligt samlingspunkt for madlavning og samvær. Køkken-alrummet fortsætter elegant over i en stor stue med endnu en terrassedør ud til træterrassen.
      Stueplanet indeholder desuden en entré, et værelse, et badeværelse og et praktisk bryggers, hvor funktionalitet og hverdag går hånd i hånd. En bred trappe fører til førstesalen, hvor en åben gangbro elegant forbinder etagerne og giver en følelse af stor rummelighed og sammenhæng.
      På førstesalen venter fire værelser, hvoraf det ene har udgang til en vestvendt altan med en betagende udsigt over markerne. Etagen byder også på et disponibelt rum samt et stort badeværelse. Her er god plads til både privatliv, gæster og samvær.
      Alt er indrettet med fokus på kvalitet og atmosfære.

      Grunden:
      Ejendommen ligger på en stor grund på 1,54 hektar med skøn beplantning, gamle træer og åbne områder – ideelt til leg, ophold og udeliv. Her er plads til aktiviteter og frihed. Et helt naturligt samlingssted under åben himmel.
      Der er en stor parkeringsplads ved ankomst til ejendommen. Parkeringspladsen er belagt med grus og ligger for enden af den private vej, der fører til ejendommen. Det meste af gårdspladsen mellem bygningerne er også belagt med grus. På gårdspladsen er der et mindre flisebelagt terrasseområde naturligt knyttet til den længe, der i dag indeholder galleri og glasværksted.

      Erhvervsmuligheder:
      Udover hovedhuset er de resterende bygninger erhvervsarealer. Den unikke kombination åbner for et væld af muligheder – hvad enten drømmen kan være såvel kreativ eller rekreativ.
      Kunst og natur går op i en højere enhed på denne landejendom. Det vil du opleve på tætteste hold, når du besøger ejendommen.
      Den store længe overfor hovedhuset rummer god plads til workshops, foredrag og som i dag et stort kreativt glasværksted med et smukt atelier og showroom. Dertil et badeværelse og et tekøkken.
      På den anden side af porten, findes en mindre del af længen, som endnu er urenoveret og venter på nye muligheder.

      Længen der går på tværs af hovedhuset rummer muligheder som en evt. butik, kontor- og/eller undervisningsfaciliteter, kreative erhverv eller ferieovernatninger. Der er masser af lys, smukke døre og let adgang fra den store gårdsplads, hvor der for øvrigt også kan holde biler.

      Beliggenheden:
      Hejninge byder på et trygt nærmiljø. Det er et godt fællesskab i området. Stisystemet giver nem adgang til skole, daginstitution og indkøb. Der er kort til både Stillinge og Slagelse med et bredt udvalg af butikker, spisesteder og kulturtilbud. Området har desuden gode idrætsfaciliteter og et aktivt foreningsliv.
      Næsby Strand ved Musholm Bugt ligger i nærheden og UNESCO verdensarv Vikingeborgen Trelleborg kun ligger få kilometer væk.

      GRATIS SALGSVURDERING

      Har du spørgsmål til ejendommen, eller ønsker du en fremvisning?

      Kai Ekman
      Partner EkmanBolig Vurderingskonsulent Totalkredit