xyxarray(1) { [0]=> array(2) { [“sign”]=> string(5) “Solgt” [“class”]=> string(9) “sign sold” } }
Solgt

Hornsherredvej 452
Sæby
4070 Kirke Hyllinge

      Hornsherredvej 452, Sæby, 4070 Kirke Hyllinge

      Hvor vejen slår et blødt sving, ligger et lille rødt murstenshus med en fantastisk udsigt til åbne marker og med kort afstand til Sæby-Gershøj Svømmebad.

      Huset er fra en tid med indvendige døre og skabslåger i træfiner. Mørk træfiner. En stil og stemning som mange i dag bevidst leder efter og dyrker som en autentisk retrostil. Netop at forfine retrostilen er der store muligheder for i denne bolig, der også har skabslåger og døre i mørk træfiner.

      Det lukkede køkken er på den lange side netop indrettet med skabe og overskabe i bedste retrostil. Selv hængslerne og udtræksskærebrættet under bordpladen er autentiske. Køkkenet ligger ved siden af bryggerset, som har egen bagdør og ligger i umiddelbar forbindelse med fyrrummet, der har et vindue og blot venter på at blive til et viktualierum.
      Husets to stuer, hvor den ene i dag anvendes til spisestue, vender begge mod markerne og har derfor et godt lysindfald og udgang til terrassen.

      Huset rum er fordelt ud fra en funktionel mellemgang, der forbinder hele huset, fra man kommer ind via entreen. De to værelser, der har vinduer mod haven, ligger tæt på boligens bad og toilet.

      Haven er tilplantet med hæk, træer, buske og græsplæne. Der er desuden garage bygget i træ.

      Huset ligger ikke langt fra Biltris, Sæby, Kirke Hyllinge og Gershøj alle sammen landsbyer i Lejre Kommune. Der er en bred cykelsti lige udenfor døren. Svømmebadet er drevet af frivillige og det har et hyggeligt 16 meter solcelle opvarmet bassin. Men du finder også en minigolfbane og en lille kiosk.