Ladegårdsvej 32
Gundsømagle
4000 Roskilde
Stilfuldt og indflytningsklart rækkehus med gennemført planløsning
Dette stilfulde og indbydende rækkehus byder på en gennemtænkt og moderne indretning med lyse, luftige rum og en harmonisk sammenhæng mellem funktionalitet og æstetik.
I stuen mødes du af et åbent og lyst opholdsområde med store vinduer, der sikrer et naturligt lysindfald hele dagen. Rummene er præget af en behagelig rumfornemmelse og har et roligt udtryk. Her er der plads til både afslapning og samvær, og planløsningen skaber en god overgang til de øvrige dele afhuset.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med alrum, adskilt fra stuen af en elegant New Yorker glasvæg, der skaber en moderne og let ruminddeling. Køkkenalrummet er rummeligt og lyst, med flere vinduer og udgang til husets gårdhave. Køkkenet er opført i mørke, stilrene materialer, der giver en god kontrast til det store lyse rum.
Huset rummer hele tre gode værelser samt et ekstra rum, der med fordel kan benyttes som f.eks. kontor – her er der også isat New Yorker glasvæg ud til stuen, der sikre natuligt lys ind, selvom rummet er placeret i midten af huset. Alle værelserne har en god størrelse og fremstår lyse og indbydende med gode indretningsmuligheder.
Det store og rummelige badeværelse er moderniseret og velindrettet med funktionelle løsninger og smukke detaljer.
Fra køkkenalrummet er der udgang til den private gårdhave med træterrasse i hele havens størrelse, som indbyder til udeliv i rolige og ugenerte omgivelser, og foran huset finder du en hyggelig og stenbelagt forhave, hvor udelivet ligeledes kan nydes i ugenerte omgivelser.
I kommer til at bo i charmerende Gundsømagle, to kilometer øst fra Roskilde Fjord. Med denne dejlige placering får I naturen ganske tæt på, med marker, eng og skov så langt øjet rækker. For den fartglade MBT-entusiast ligger Gulddysse MBT Sporet ikke langt fra matriklen. I finder i gåafstand pasningsmuligheder samt den populære skole, Margretheskolen, med klassetrin fra 0.-9. klasse. Der er endvidere busforbindelse til blandt andet Jyllinge og Roskilde.
Ladegårdsvej 32
Gundsømagle
4000 Roskilde
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.