Klassisk murermestervilla centralt i Roskilde
xyxarray(1) { [0]=> array(2) { [“sign”]=> string(5) “Solgt” [“class”]=> string(9) “sign sold” } }
Solgt

Gammel Landevej 24
4000 Roskilde

      Klassisk murermestervilla centralt i Roskilde

      Velkommen til denne enestående og mulighedsrige murermestervilla fra 1920, beliggende nær hjertet af Roskilde.

      Med et boligareal på 169 kvadratmeter fordelt over to plan og en samlet etagemeter på hele 260, er der rig mulighed for at skabe jeres drømmehjem. Denne klassiske villa emmer af charme med sine smukke originale detaljer i form af stukke og sprossede vinduer, som giver huset en unik karakter og sjæl.

      Indenfor finder I to stuer en suite, der skaber den perfekte ramme for hyggelige familieaftener eller selskabelige sammenkomster. Der er også mulighed for at etablere det eftertragtede åbne køkken-alrum, hvor familien kan samles om madlavning og måltider i hverdagen. 1. salen rummer værelsesafdeling og stort badeværelse. Øvert oppe under taget er der mulighed for at etablere teenager-afdeling, hobbyrum eller lignende.

      Dette hjem rummer potentialet til at blive moderniseret efter jeres ønsker og behov, så I kan få glæde af det i mange år frem.

      Udenfor venter en stor og lukket syd-vestvendt have, der byder på masser af solskin dagen lang. Her kan I indrette hyggelige kroge til afslapning eller leg med børnene. Haven er ideel til både små og store sammenkomster under åben himmel.

      Beliggenheden her på Gammel Landevej er ganske speciel – her får I den sjældne kombination af bynærhed og rolig atmosfære. Med gå-afstand til Ros Torv, stationen samt bymidten har I alt inden for rækkevidde samtidig med at ejendommen ligger på en stille vej der er blind i begge ender og dermed uden gennemkørende trafik.

      I bor ligeledes det berømte stenkast fra Hedegårdenes Skole, grønne rekreative arealer med legeplads og Roskilde Badet.

      Velkommen hjem på Gammel Landevej 24.