Velholdt og klassisk etplansvilla i Gundsømagle
xyxarray(1) { [0]=> array(2) { [“sign”]=> string(5) “Solgt” [“class”]=> string(9) “sign sold” } }
Solgt

Sognevej 15
Gundsømagle
4000 Roskilde

      Velholdt og klassisk etplansvilla i Gundsømagle

      Velkommen til denne utroligt velholdte etplansvilla, beliggende centralt i Gundsømagle. Villaen byder på en stemning der sjældent findes i dag – med arkitektoniske niveauer, fritlagte mursten og oprindelige indbyggede skabe. En utroligt velholdt villa med ideelle muligheder for at opdatere, og sætte jeres eget præg på den hyggelige atmosfære.

      Foran villaen bliver I budt velkommen på den flisebelagte indkørsel, hvor der nemt kan parkeres flere biler, mens der for enden er indbygget garage. Dertil er der overdækning til fx cykler, og en frodig forhave grænser op til. Fra indkørslen er der overdækket adgang til både entré og praktisk bryggers. Entréen fungerer som fordelingsgang til næsten alle villaens rum, herunder køkken, badeværelse, to gode værelser samt stuerne.

      Villaens absolut rummelige stue er indrettet i flere niveauer, hvilket gør indretningsmulighederne ekstra mangfoldige. Lysindfald er der nok af, både fra vinduer men også fra det store skydedørsparti der åbner direkte ud til villaens fliseterrasse og have. Det er nærmest tre rum i rummet. Den nederste del af rummet er her hvor boligens charme virkelig slår igennem med smukke lofter, autentiske gulvfliser samt blottede mursten. Dertil skabes hyggen omkring rummets brændeovn.

      Køkkenet er opført i solide materialer, og rummer masser af opbevarings- og bordplads. Ligeledes er der plads til spisebord, og adgang til villaens sidste værelse. Badeværelset er lyst og med muret bruseniche samt opbevaringsplads.

      Rundt om villaen er der en etableret have med bede, store træer og naturligvis græsplæne. En skøn og levende have uden det store behov for vedligehold, men også med muligheder for at nyde naturen.

      Fra villaen har I gåafstand til stort set alt hvad Gundsømagle har at byde på. I er tæt på byens folkeskole, mens også daginstitutioner, indkøbsmuligheder og et væld af sportsfaciliteter og fritidstilbud er lige i nærheden. Byen byder desuden på skøn natur med bl.a. Gulddysseskoven hvor der er flere gå- og løberuter.

      Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne stemningsfulde villa.