Helligkorsvej 89
4000 Roskilde
Klassisk murermestervilla med skøn have i Roskilde Vest
I bunden af Helligkorsvej i Roskilde Vest ligger denne fortrinlige murermestervilla. Husets gennemførte æstetik passer perfekt ind i det attraktive lokalområde, og på samme måde er haven nøje afstemt den klassiske charme, som kendetegner villaen. Velkommen til.
Adressen hedder helt præcist Helligkorsvej 89, og lokalområdet er helt fredeligt og overordentligt stille. Fra jeres kommende bopæl er det ingen sag at få hverdagen til at gå op i en højere enhed, for inden for en radius af under 750 meter kan I tilgå skole, pasningstilbud, indkøb, offentlig transport og meget mere, mens I ligeledes er tæt på midtbyens mange muligheder og flotte, rekreative arealer. Kvarterets hyggelige udtryk med mange gamle villaer er også en del af fornøjelsen.
Villaen blev opført i 1941, og den røde murstensfacade får selskab af hvidrammede vinduer og et halvvalmet tag. Sidstnævnte blev lagt i 2017, og ved samme lejlighed istandsatte man badeværelset på førstesalen.
Det nydelige udseende fortsætter indendøre, hvor I i stueplan råder over to rummelige stuer, et pænt og velfungerende køkken og et værelse. På førstesalen finder I yderligere to værelser og det nævnte badeværelse, mens kælderen er indrettet med to brugbare disponible rum, et bryggers, et viktualierum og et toilet.
Huset og haven er forbundet af den hyggelige udestue. Den bliver et fast tilholdssted hele sommeren igennem, og selve den grønne del af haven er et perfekt match til husets glimrende arkitektur med smukke bede og masser af frugttræer, der gavmildt deler ud i sæsonen. Bærbuske og en vin er der også, og da haven vender mod syd, er den overordentligt solrig.
Lyder det som noget for jer? Kontakt os for en fremvisning.
Helligkorsvej 89
4000 Roskilde
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.