Ørebjergvej 51
Gundsømagle
4000 Roskilde
Rummelig familievilla på lukket villavej i Gundsømagle
Velkommen til denne rummelige familievilla, ideelt beliggende på en lukket villavej i Gundsømagle. Efter en nylig opdatering med flere nye vinduer, slibning af parketgulve, samt opsætning af gipslofter og filt i flere rum, er villaen klar til at danne rammerne om en ny familie.
Foran villaen bliver I budt velkommen på den flisebelagte indkørsel hvorfra der er adgang til villaens to indgange. I hverdagen vælger I nok den praktiske bryggersindgang, hvor der udover vaskefaciliteter også er plads til overtøj og idrætstasker, mens villaen også rummer en lys og møblerbar entré. Entréen er ligesom resten af villaens opholdsrum belagt med flotte trægulve. Fra entreén er der adgang til alle villaens fire værelser, ligesom der er adgang til køkken, stue samt badeværelse med stor bruseniche. Desuden er via entréen adgang til et tidligere gæstetoilet, der pt. fremstår råt og klargjort til nye installationer.
Det hyggelige, lyse køkken byder på rigtig god opbevarings- og bordplads, mens her også er plads til spisearrangement. Ønsker man et mere moderne og større køkkenalrum kan man åbne ind til den store stue, hvor der bestemt ikke mangler plads. Udover masser af indretningsmuligheder byder stuen på en hyggelig pejs samt udgang til overdækket terrasse der på fineste vis bringer naturen helt ind i rummet.
Haven fremstår nem at vedligeholde, med enkelte bede langs huset og kanten af den store græsplæne. Her er rige muligheder for at indrette med legehus, trampolin og fodboldbane. For enden af den flisebelagte indkørsel er der integreret garage. Gundsømagle er en særdeles attraktiv by for børnefamilierne. Der er gode stisystemer til byens skole, mens her også er flere daginstitutioner, indkøbsmuligheder og et væld af sportsfaciliteter og fritidstilbud. Byen byder desuden på skøn natur med bl.a. Gulddysseskoven hvor der er flere gå- og løberuter. Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne rummelige familievilla.
Ørebjergvej 51
Gundsømagle
4000 Roskilde
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.