Klokkervej 61
4000 Roskilde
Lys og hyggelig familiebolig på lukket vej i Roskilde Vest
Det er en lys og indbydende familiebolig fra 1985, der venter jer på Klokkervej 61, hvor de 123 m2 er optimalt udnyttet med skønne leverum og gode værelser. Huset er dertil velholdt med blandt andet nye trelagsvinduer på hele førstesalen i 2022, et nyt bryggers og modernisering af stuen i 2024 samt en løbende opdatering af haven.
Husets planløsning er gennemtænkt, da I har alle fællesrum i stueetagen sammen med køkkenet, bryggerset og et stilfuldt badeværelse, hvorimod to værelser, repos og et disponibelt rum er placeret på førstesalen. Samtidig er der en dejlig stemning i hjemmet, da der er et behageligt lysindfald fra de høje vinduespartier i de to sammenhængende stuer, som også har en direkte udgang til haven.
Den omkringliggende have er rigtig hyggelig og stemningsfyldt med overdækket træterrasse fra 2020, hvortil der i samme år blev anlagt flotte højbede. Det skaber således en læfuld have, som giver et skønt uderum allerede fra det tidlige forår og frem til langt ud på efteråret. Sæsonerne kan også forlænges med ophold i det fine drivhus, som blev opført i genbrugsmaterialer i 2023.
Boligen ligger centralt i et børnevenligt område med kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøb og centrum, hvor sidstnævnte blot er tre kilometer væk. Samtidig er kvarteret kendetegnet ved det imødekommende naboskab, forskellige legepladser og hyggelige traditioner i løbet af året såsom fastelavn og halloween. Her er I samtidig tæt på stationen, ligesom adressen er tæt på Boserup Skov og Hyrdehøj Skov samt i cykelafstand til fjorden og forskellige badesøer.
Klokkervej 61
4000 Roskilde
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.