Holmevænget 24
Gundsømagle
4000 Roskilde
Lyst og istandsat dobbelthus med fredelig beliggenhed i Gundsømagle
Dette skønne halve dobbelthus fra 1986 ligger på Holmevænget 24 og er rigtig pænt istandsat. Her får I en dejlig bolig på 95 m2, hvor alle kvadratmeterne er optimalt udnyttet. Dertil er det også i et enkelt overskueligt plan, som er velindrettet og med særdeles lyse rammer.
Der er to indgange til hjemmet, da både entréen og bryggerset har hver deres hoveddør. Fælles for de to rum er, at de begge leder ind til hjemmets midtpunkt, som må siges at være det hjertelige køkken-alrum. Herinde er der foretaget en rigtig fin istandsættelse i 2021, hvor der kom nye fliser, Quooker samt hårde hvidevarer i Vordingborg-køkkenet, som også kendetegnes ved den mørke bordplade. Derudover får I en dejlig opholdsstue med lyst gulv og dobbeltdør ud til haven.
Hjemmet rummer også tre gode værelser, som alle er i en moderne stil, og alle tre værelser har indbyggede skabe. Hertil kommer et nyere og stilfuldt badeværelse, som er med en flot flisebelagt bruseniche og et elegant badmodul.
Fra stuen har I direkte udgang til den hyggelige vestvendte have, som takket være den velvoksende hæk omkring grunden er privat og ugeneret. I kan således nyde masser af tid i solen på den flisebelagte terrasse eller i skyggen under markisen. Til opbevaring af ejendele såsom grill, cykler og havemøbler får I desuden et nymalet skur på husets forside.
I er sikret en rolig beliggenhed, da huset er placeret tilbagetrukket og ud til grønne arealer. Herfra er I i gåafstand til børnehave, skole, indkøb og busforbindelse, hvortil Gundsømagle er en aktiv landsby med sommerfest, lokalt fitnesscenter, frisør, bibliotek, restaurant og gode sportsfaciliteter.
Holmevænget 24
Gundsømagle
4000 Roskilde
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.