Gundsølillevej 54
Tågerup
4000 Roskilde
Trelænget gård i Morten Korch stil – Mulighed for tilkøb af mere jord
Lige syd for Gundsømagle ligger den hyggelige by Tågerup, og på kanten af Tågerup, på en stor, naturskøn grund med udsigt over de åbne marker, ligger denne fuldmurede drøm af en trelænget gård. Her får I et sjælfuldt, hvidt stuehus med røde tegl samt gode driftsbygninger med mulighed for blandt andet erhverv i laden eller en ekstra bolig. Her er ligeledes skønne rammer for en lille, hyggelig hesteejendom.
På den solrige gårdsplads blomstrer pæonerne om et smukt, gammelt træ, og man ser for sig, hvordan sommer efter sommer kan nydes lige her på den læfyldte fliseterrasse, hvorfra der er direkte adgang til både køkken og entré.
Stuehuset byder på fire gode værelser, to særdeles rummelige stuer, to pæne badeværelser samt en balsal af et landkøkken, hvor I uden problemer kan samle familien om langbordet. Gennemgående i huset er de smukke trælofter med fritlagte bjælker, de klassiske fyldningsdøre samt de småsprossede vinduer, der understreger landidyllen og lader lyset danse frit gennem de åbne rum.
Der er endvidere et stort uudnyttet loft med oceaner af muligheder.
På den store, naturskønne grund står mulighederne åbne. Skal der gå en lille flok heste og græsse, er folden så godt som klar, og er det de grønne fingre, der skal i gang, finder I let plads til køkkenhaven bag huset. Når den står på afslapning, har I den solrige terrasse på gårdspladsen, der indbyder til lange, lune sommeraftener i godt selskab.
Beliggenhed er helt oplagt for en børnefamilie med en friskole og -børnehave få hundrede meter fra døren og busstoppestedet endnu tættere på. Turen til indkøb i Gundsømagle kan klares på fem minutter, mens turen ind til Roskildes kulturliv og butikker tager under et kvarter.
Gundsølillevej 54
Tågerup
4000 Roskilde
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.