Lindenborgvej 161
Lindenborg
4000 Roskilde
Blandet bolig og erhverv
Har du en drøm om et inspirerende showroom med højt til loftet, en stor butik, et kreativt værksted med masser af faciliteter og udearealer og ved at beliggenhed, let tilgængelighed, gode parkeringsforhold er afgørende for realiseringen af dit projekt, så se nærmere på denne ejendom, der også gør det muligt at bosætte jer godt i naturskønne Lejre.
Om den velbeliggende og rummelige ejendom med blandet bolig og erhverv
Meget let tilgængelig beliggenhed.
Den private bolig ligger i umiddelbar tilknytning til erhvervsdelen og begge dele fremstår sammenhængende. Den store parkeringsplads giver let adgang og et godt flow til erhvervsdelene af ejendommen. Ejendommen er særdeles egnet til kreative værksteder, butikker, kontorfællesskaber, klinik og showrooms.
Erhvervsdelen består af to bygninger.
Butiksbygningen på 173 m2 som er tidligere blomsterforretning med cafe. To store udstillingsvinduer vender ud mod Lindenborgvej og tager imod ved parkeringspladsen. Der er kundetoilet og en trappe i hjørnet fører op til et disponibelt rum på løftet. Fortsætter vi videre frem i butikslokalet kommer vi til et skønt, stort og meget højloftet lokale med lysindfald fra to karnapper. Et dejligt rum som vil være velegnet til mange kreative formål. Her er rart at være. I en lille vinkel hertil findes der yderlige back office rum af en praktisk og god størrelse.
En sidebygning på 86 m2 har egne indgange og et godt lysindfald langs hele den ene side af bygningen ud mod grønne arealer. Her er et nyere pille-fyr placeret og rummet lægger op til værkstedsaktiviteter af håndværksmæssig eller kreativ karakter. Bygningen har også et meget stort disponibelt rum, der er egnet til lager og opbevaring.
Et hus et hjem med plads til en stor familie
Den store private bolig har et bebygget areal på 125 m2 og et samlet boligareal på 219 m2. Ikke mindst den store og lyse udestue, der vender ud i haven, gør noget rigtig godt for boligen med de flotte glaspartier. Udestuen er i forlængelse af to stuer en suite. En på 43 m2 og en mindre på 20 m2. Stuerne kan tilgås direkte fra en pæn stor entré. Entréens hoveddør er af træ med glas og ganske speciel og passer godt til den brede og svungen trappe til 1. sal. Entreen giver også adgang til et stort og lyst køkken med kogø. Herfra finder vi vej til bryggers i forbindelse med en mellemgang, der har en direkte dør ud til erhvervsdelen. Der er bad og toilet i stueetagen.
På første sal finder vi 94 veldisponerede m2, der rummer et stort værelse på 22 m2 med altan og walk in closet. 3 gode, lyse værelser og et stort badeværelse. Huset såvel som erhvervsbygningerne opvarmes af pille-fyret.
Sjovt at vide hvor ejendommen ligger
Centralt på Sjælland ligger Lejre Kommune. Den nordlige del ligger på Hornsherred med vand til begge sider: Isefjord i vest og Roskilde Fjord i øst. Ejendommen ligger ganske få kilometer fra afkørslen 15 mod Hornsherred. I Lejre er der et tilvalg af landkommunens fællesskaber både erhvervsmæssige og socialt. Bæredygtighed og økologi er vigtige fokusområder og den stedbundne natur og kulturarv er populær blandt tilflyttere.
Lindenborgvej 161
Lindenborg
4000 Roskilde
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.