Toftager 13
Store Valby
4000 Roskilde
Skøn 1 plans villa beliggende på lukket villavej i Store Valby nær Roskilde
Her er en flot 1 plans villa med tag fra 2020. Det gamle tag er fjernet og nyt er lagt. I den forbindelse er der også lagt ekstra isolering på loftet. Små vinduer (bortset fra gæstetoilet og et i det sydvestlige værelse) er fra 2013, de store vinduer er fra 2004. Der har været naturgas, i stedet er der nu installeret to varmepumper (luft til luft)
Når I træder ind i villaen, bliver I budt velkommen i vindfanget/entréen, med adgang til gæstetoilet og fordelingsgang, hvorfra resten af husets rum nemt kan tilgås. Huset byder på et pænt badeværelse, funktionelt bryggers og hele 4 gode værelser. To af værelserne kan opdeles yderligere, hvilket giver mulighed for at indrette i alt 6 værelser, hvis behovet skulle opstå. Det gør hjemmet ideelt til den pladskrævende familie eller til dem, der har brug for et hjemmekontor.
Den store spise- og opholdsstue er et dejligt samlingspunkt i hjemmet. Med udgang til en stenbelagt terrasse får I mulighed for at nyde de varme sommerdage og hyggelige aftener under åben himmel. Køkkenet er delvist åbent, hvilket skaber en god forbindelse til stuen, og det byder på rigeligt med skabs- og bordplads til madlavning og opbevaring.
Udenfor finder I en nem have anlagt med græs og en hyggelig terrasse, hvor I kan slappe af og nyde det udendørs liv. Derudover et udhus på 7 kvm.
Fra adressen er der gåafstand til både indkøb, daginstitutioner og skole i den lille, tætte landsby. Roskilde, med sine mange butikker, restauranter og caféer er kun en køretur på 10 minutter væk – mens I er endnu tættere på vandet ved fjorden, Vigen Strandpark og Veddelev Havn. Der er også busforbindelse og cykelsti til Roskilde.
God villa til familien – Charmerende omgivelser, plads til at vokse og opgradere, samt tæt på hverdagens fornødenheder.
Toftager 13
Store Valby
4000 Roskilde
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.