Kristiansminde 12
4000 Roskilde
Arkitekttegnet rækkehus i ‘Tobleronehusene’ – Kristiansminde
Kunne I tænke jer at bo i et af de karakteristiske arkitekttegnede ‘Tobleronehuse’, der med sin beliggenhed kombinerer bylivet og naturen? Så er her, hvad I har ledt efter.
Dette skønne boligområde i Kristiansminde er perfekt for singlen, for parret eller den lille familie, der ønsker at have både naturen og bylivet tæt på.
Rækkehuset er beliggende i et skønt og børnevenligt område, der med sin placering kombinerer natur og byliv. Området byder på små stier og grønne områder, der indbyder til gåture og udendørsaktiviteter. Samtidig er I tæt på alle nødvendige bekvemmeligheder, med bl.a. indkøbsmuligheder inden for rækkevidde. Som børnefamilie vil man sætte pris på de korte gåafstande til daginstitutioner og skole, der gør hverdagen lettere. Med kort afstand til motorvejsnettet og muligheden for at nå bymidten på cykel indenfor et kvarter, får I den optimale placering for at nyde både byens liv og naturens ro.
Boligen er designet med omtanke og funktionalitet i tankerne. Når I træder ind her, vil I straks kunne mærke den rummelige atmosfære og det fantastiske lysindfald.
I stueetagegen bydes I velkommen i entréen, hvorfra der er adgang til den rummelige stue og køkken i ét. Det lyse køkken er indrettet med en ø, der giver en praktisk arbejdsplads i køkkenet. I stuen er der rig mulighed for at opstille det lange bord og indbyde familie og venner til hyggelige stunder.
Der er desuden gæstetoilet.
Fra trappen føres I op til 1. salen, hvor der venter en repos, to hyggelige værelser og et badeværelse med vaskesøjle. Særligt for lige denne bolig er, at der fra reposen er adgang til et hobbyrum, som f.eks. kan indrettes til kontorplads, en hyggelig læsekrog eller bruges som ekstra opbevaringsplads. Mulighederne er mange.
Til rækkehuset er der brugsret til en lille have med træterrasse. Haven er indrettet vedligeholdelseslet, og der er også et praktisk skur til opbevaring af haveredskaber.
Med et rækkehus i ‘Tobleronehusene’ i Kristiansminde får I et arkitekttegnet rækkehus, der kombinerer komfort, stil og beliggenhed på bedste vis.
Kristiansminde 12
4000 Roskilde
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.