Frederiksborgvej 82B
4000 Roskilde
Indbydende 60er villa med garage i attraktivt kvarter nær Lystbådehavnen og midtbyen
Med en central og attraktiv beliggenhed tæt på vandet, Lystbådehavnen og med gåafstand til centrum ligger denne charmerende gulstensvilla klar til at byde jer velkommen. Beliggenheden på den lukket stikvej Frederiksborgvej er ideel, da I her får mulighed for at skabe en god base for hverdagen med nem og hurtig adgang til hverdagens faciliteter. Her er gåafstand til det meste, hvad enten det drejer sig om legepladser, indkøb, Klostermarksskolen eller Roskilde Havn og Vikingemuseet.
60’er villaen, der byder på 121 velindrettede kvadratmeter egner sig godt til både førstegangskøberne, den lille børnefamilie ja sågar det modne par, der ønsker god plads. Iht. den gældende lokalplan er der mulighed for etablering af en første sal. Villaen, der er opført i 1961 på en 715 kvm stor grund, giver jer mulighed for at sætte jeres eget præg, ligesom I her finder flere charmerende, originale detaljer. Inde prydes boligen af smukke sildebensgulve såvel som store vinduespartier, der sørger for gode lysindfald.
I træder inden døre via entréen, hvorfra I får adgang til et gæstetoilet på venstre hånd, mens den store sydvendte stue, hvor herlige lysindfald bidrager til en fantastisk atmosfære og rumfornemmelse er at finde på højre hånd. Lige fremme har I spisekøkkenet, der med al sin charme og originale detaljer byder på gode muligheder. Om I vælger at bevare de smukke, originale skabe, der er at finde flere steder i boligen, er op til jer, – de vidner om svunden tid med flotte detaljer og god kvalitet. Fra køkkenet er der adgang til et disponibelt rum, hvor der er plads til vaskesøjle, arbejdsbord og meget andet. I værelsesafdelingen får I adgang til tre fine værelser samt et badeværelse med badekar og brus.
Udenfor huset er der en dejlig, nem have, hvor I kan slappe af og nyde udelivet. Der er også en terrasse, hvor I kan nyde solens sidste stråler på de lange, varme sommerdage, men I ligeledes får en have med frugttræ, bede og buske og flotte rosenbede ved indgangspartiet.
Ekman Bolig glæder sig til at fortælle mere om boligen og ønsker du en besigtigelse, siger du blot til. Vi glæder os til at høre fra dig.
Frederiksborgvej 82B
4000 Roskilde
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.