Sognevej 6A, 1.
Gundsømagle
4000 Roskilde
Lys 1. sals lejlighed i gedigen og charmerende murermestervilla fra 1930
Denne stemningsfulde lejlighed står med det originale interiør af fyldningsdøre, smukke trægulve, indbygningsskabe og store sprossede vinduer i det oprindelige kvalitetstræ, hvor lyset vælter ind fra alle sider.
Huset har i gamle dage huset landsbyskolen med klasselokale i stueetagen og lærerbolig på 1. sal. Det ligger centralt placeret i den lille hyggelige by med natur, skole, indkøb mv. i gå- og cykelafstand.
Gennem den store hoveddør føres I op til lejligheden ad en smuk trappe med en lille repos og fint lysindfald.~
Oppe i fordelingsgangen er der indbyggede skabe, og adgang til badeværelse og stue. På badeværelset er der installeret ovenlysvindue, mens der er badekar og plads til vaskemaskine og tørretumbler.
I stuen får I et fint lysindfald fra karnappen, mens der er plads til både spise- og opholdsafdeling. Når der rigtig skal hygges, kan I samle jer om varmen fra den stemningsfulde kakkelovn. Fra stuen får I adgang til et lyst værelse, også med indbyggede skabe og gode indretningsløsninger. Slutteligt byder lejligheden på et oprindeligt og utrolig stemningsfuldt køkken.~
Til lejligheden er der eksklusiv brugsret til en del af haven. Her er der et mindre, ugenert græsareal og et godt, isoleret redskabsskur.~
Gundsømagle er en fantastisk by der rummer både seniorerne og den moderne familie. Her er naturligvis skole og daginstitutioner, men også indkøbsmuligheder og flere kultur-, sports-, og fritidstilbud med mange spændende aktiviteter i dagtimerne, specielt til seniorerne. Fra Gundsømagle er der kun 5 minutters kørsel til Jyllinge, med flere indkøbsmuligheder og svømmehal. Der er bus til Roskilde, Jyllinge og Veksø. Fra Veksø kører S-toget mod både København og Frederikssund. I bil er der ca. 30 min til København og 15 min. til Roskilde. ~ Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne stemningsfulde lejlighed.~
Sognevej 6A, 1.
Gundsømagle
4000 Roskilde
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.