Unik familievilla med sjæl og charme i Vor Frue
xyxarray(1) { [0]=> array(2) { [“sign”]=> string(5) “Solgt” [“class”]=> string(9) “sign sold” } }
Solgt

Øvejen 1
Vor Frue
4000 Roskilde

      Unik familievilla med sjæl og charme i Vor Frue

      Denne skønne familievilla står helt uden sammenligning som en af de flotteste og mest stemningsfulde villaer i Vor Frue. Allerede ved ankomst til ejendommen bliver I mødt af smuk arkitektur fra de smagfulde gesimser, rene linjer med gårdspladsens herregårdsbelægning, og stemning fra de gamle træer der skyder højt i vejret i indkørslen. I den nye carport får I plads til to biler, mens der også er garage med automatisk port. Rundt om villaen er der anlagt en vedligeholdelsesnem have med flere terrasser, hvor I kan nyde udetimerne helt ugenert bag den tætte hæk. Her får I en helt unik ejendom – ude som inde.

      I bliver budt velkommen i villaens entré, der giver nem og hurtig adgang til et smagfuldt bryggers med opbevaringsplads, grovvask samt vaskemaskine og tørretumbler i ergonomisk korrekt arbejdshøjde. Fra entréen bliver I ledt ind i familiens samlingspunkt, det store alrum hvor stemningen er sat med fritlagte loftsbjælker, facetslebne køkkenlåger og sprossede vinduer. Her er plads til både opholds- og spiseafdeling, udover gode indretningsmuligheder i den fantastisk smukke karnap, hvorigennem lyset strømmer ind i rummet fra alle sider. Fra karnappen er der direkte udgang til baghavens store stenterrasse.
      I den charmerende køkkenafdeling får I god opbevarings- og arbejdsplads, mens ungerne kan få en hjælpende hånd med lektierne ved den tilstødende barplads.
      Boligens stueplan rummer desuden tre gode værelser – et med skabsvæg, og et med terrassedør, samt et lyst badeværelse med fritstående badekar og muret bruseniche.

      Villaens 1. sal nås via entréen, og byder på repos med skabsvæg, to store værelser der begge har ovenlysvinduer, samt endnu et badeværelse. Det ene værelse er et gennemgangsværelse og er derfor ideelt til spilleafdeling, krearum eller kontor.

      I bosætter jer i skønne Vor Frue, som er en lille bydel med et stærkt sammenhold, kun få kilometer fra Roskilde. Her får I både sportsfaciliteter, integreret børnehus og folkeskole op til 3. klasse, mens Roskilde Centrum med indkøbsmuligheder og en større folkeskole er i cykelafstand fra bydelen.

      Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne unikke villa.