Kildevej 3
Gundsømagle
4000 Roskilde
Stemningsfuld landvilla fra 1747 – centralt i Gundsømagle
Nu udbydes denne stemningsfulde landvilla fra 1747, centralt beliggende i Gundsømagle til salg. Både ude som inde er de klassiske elementer med til at sætte stemningen – fra den hvidpudsede facade med sprossede vinduer, til de fritliggende loftsbjælker og smukke dørhåndtag. Her får I altså optimale muligheder for at sætte jeres eget præg på indretningen mens villaens oprindelige charme bevares.
Der er adgang til boligen via entré, der ligeledes fungerer som fordelingsgang. Herfra får I adgang til boligens køkken, et ældre badeværelse med badekar, praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, samt et værelse, stue og 1. sal.
I den rummelige stue indbyder brændeovnen til ren afslapning med familien i sofaen, mens der også er plads til at indrette spiseafdeling i rummet.
På villaens 1. sal finder I en stor repos med skabsvæg, samt to gode værelser der begge har ovenlysvinduer. 41 m2 af 1. salen er godkendt til beboelse.
Rundt om villaen udfolder sig en skøn og frodig have, med flere grønne buske, blomstrende bede og hyggelige terrasser. Desuden er der til villaen en stor garage med adgang til flere disponible rum, samt med direkte adgang til boligen via bryggerset.
Fra villaen har I gåafstand til alt hvad Gundsømagle har at byde på, herunder skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, sport- og fritidsaktiviteter samt naturligvis den smukke, omkringliggende natur ved både Ørebjerget og Gulddysse Skov.
Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne lyse villa.
Kildevej 3
Gundsømagle
4000 Roskilde
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.