Enderækkehus i to plan - beliggende ud til grønt fællesareal
xyxarray(1) { [0]=> array(2) { [“sign”]=> string(5) “Solgt” [“class”]=> string(9) “sign sold” } }
Solgt

Joensuuvej 98
Himmelev
4000 Roskilde

      Enderækkehus i to plan – beliggende ud til grønt fællesareal

      Her får I et skønt enderækkehus, beliggende på en lukket vej i Trekroner. Fra boligen er der udsigt ud over det tilstødende, grønne fællesareal, og gåafstand til skole og daginstitutioner, samt til Trekroners bymidte hvor I finder flere specialforretninger, caféer, dagligvareforretninger og togforbindelse til både Roskilde og København.

      Der er parkering for enden af ejendommen, og herfra flisebelagt stisystem hen til boligen, hvor stien ender ud i en dejlig, flisebelagt solterrasse. For enden af stien er det grønne fællesareal, hvor I også kan komme rundt om ejendommen til den tilhørende baghave. Baghaven fremstår ugenert gemt bag den grønne hæk, og er ligeledes anlagt med fliseterrasse hvortil der er direkte udgang fra boligens stue.

      Indendørs bliver I budt velkommen i boligens entré, hvor der er mulighed for at opsætte opbevaringsmøbel til overtøjet samt adgang til gæstetoilet. Entréen er i åben forbindelse med boligens store leverum, der hurtigt vil blive familiens naturlige samlingspunkt. Her finder I både køkken og stue, og med den direkte udgang til haven får I naturligt udearealet med i hverdagen.

      Selve køkkenet er opført med både skuffer og skabe i hvide elementer, og med god opbevarings- og bordplads. Fra køkkenet kan I nyde udsigten ud mod forhaven, og det bliver nemt at servere en kop kaffe gennem vinduet.

      I stuen får I plads til både spise- og opholdsafdeling, mens der på 1. salen også er plads til opholdsstue, kontorhjørne eller krearum på den store repos. 1. salen rummer derudover to værelser og badeværelse, og har man behov for det, er det nemt at opsætte en ekstra væg og gøre reposen til boligens 3. værelse.

      Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise dette skønne enderækkehus.