Svanevej 8, 4000 Roskilde

Skøn murstensvilla med pragtfuld beliggenhed

Her er muligheden for at erhverve jeres egen lille oase midt i en særdeles attraktiv del af Roskilde. Den hyggelige og sjælfulde villa er beliggende i Fuglekvarteret, tæt på både skoler, indkøb, daginstitutioner, den skønne natur omkring Himmelev Mose og kun en kort cykeltur fra centrum af Roskilde med stationen og alt hvad bymidten byder på.

I bliver budt velkommen foran villaen hvor den stilrene men hyggelige stemning allerede tegner sig. Huset er holdt i den oprindelige gule mursten med tegltag, og rundt om huset er der en skøn lukket have, fyldt med bede, gamle træer og frugttræer.

Der er adgang til boligen via entré/vindfang med adgang til toilet og flot "hall" med trappe til 1.sal. Køkken. Stor opholdsstue med videre adgang til spisestue og herfra er der udgang til udestue. Fra udestuen er der udgang til haven og ugenert stenterrasse.
1.salen indeholder repos. 2 værelser. Badeværelse og soveværelse med udgang til "tagterrasse" Hvis tagterrassen ønskes anvendes, skal den have værn og der skal etableres et dæk. Fra tagterrassen er der flot udsigt ind over byen.
Kælderen indeholder vaskerum, viktualierum, disponible rum. kontor og garage.

Vær opmærksom på at ejendommen fremstår oprindelig flere steder og der derfor skal beregnes udgifter til løbende renovering mv.

Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne charmerende villa.