Indflytningsklart rækkehus i to plan på lukket vej i Vindinge
xyxarray(1) { [0]=> array(2) { [“sign”]=> string(5) “Solgt” [“class”]=> string(9) “sign sold” } }
Solgt

Toftebuen 116
Vindinge
4000 Roskilde

      Indflytningsklart rækkehus i to plan på lukket vej i Vindinge

      Drømmer I om at flytte familien direkte ind i et utrolig lækkert og lyst rækkehus i Vindinges nyeste, familievenlige kvarter, så er muligheden her. Ejendommen er opført i 2020, med materialer og detaljer I ikke normalvis finder i et rækkehus – ideel til børnefamilien som ønsker plads og lækkerhed uden den vedligeholdelse en stor villa med dertilhørende have, kræver.

      Foran ejendommen bliver I mødt af en flisebelagt indkørsel med carport og indbygget skur. Her er plads til flere biler, og I kan gå tørskoet fra bilen på regnvejrsdage.
      Indendørs bliver I budt velkommen i entréen, hvor der naturligvis er indbyggede skabe til at gemme overtøjet af vejen. Herfra er der adgang til et lyst badeværelse, samt til boligens store alrum hvor I finder både køkken og stue i ét.
      Køkkenet er opført i stilrene hvide elementer – og her mangler hverken bord- eller opbevaringsplads. Bag fronterne får I både dybe skuffer og skabe, mens stenbordpladen sikrer et minimum af vedligehold. Køkkenet byder tillige på plads til barstole, hvor ungerne kan spise en hurtig mellemmad eller lave lektier mens forældrene er i køkkenet. Desuden byder alrummet på rigtig god plads til at indrette både opholds- og spiseafdeling, samt kontorplads eller legehjørne. Fra opholdsafdelingen strømmer lysindfaldet ind gennem de store panorama-vinduespartier, hvori der også er terrassedør med udgang direkte til boligens have. Dertil får I endvidere et disponibelt rum, indrettet under trappen til 1. sal.

      På 1. sal rummer boligen 3 gode værelser, alle med indbyggede skabe og store vinduespartier, samt et skønt badeværelse med både bruseniche og badekar. Badeværelset er opført i samme materialer som det i stueplan, med grå klinker og et hvidt badeværelsesmøbel. På badeværelset finder I desuden vaskesøjle. Slutteligt får I på 1. salen et fantastisk walk-in closet i forbindelse med reposen – opbevaringsmuligheder som bestemt er udover det sædvanlige I et rækkehus.

      Til boligen får I en mindre, vedligeholdelsesnem have. Her kan lige være en trampolin og en dejlig terrasse. Legestativer og sandkasse finder I på det tilstødende grønne område på den anden side af hækken.

      I Vindinge finder I både skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder – og så har bydelen et godt forenings- og fritidsudbud. Fra villaen er der kun 4 km til Roskilde Station og gågaden, mens Ros Torv og motorvejsnettet er endnu tættere på.

      Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise dette skønne rækkehus.