Etplansvilla på lukket vej i Gundsømagle
xyxarray(1) { [0]=> array(2) { [“sign”]=> string(5) “Solgt” [“class”]=> string(9) “sign sold” } }
Solgt

Kildevej 18
Gundsømagle
4000 Roskilde

      Etplansvilla på lukket vej i Gundsømagle

      Her er muligheden for at overtage en klassisk og velholdt etplansvilla fra 1966. Villaen er beliggende i et etableret villakvarter i familievenlige Gundsømagle, og så endda på en lukket vej.
      Fra villaen har i gåafstand til alt hvad Gundsømagle har at byde på, herunder skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, sport- og fritidsaktiviteter samt naturligvis den smukke, omkringliggende natur ved både Ørebjerget og Gulddysse Skov.

      I bliver budt velkommen i den møblerbare entré, der ligeledes fungerer som fordelingsgang. Herfra får I adgang til boligens pæne spisekøkken, et ældre badeværelse med brus, hele 4 værelser samt villaens lyse og rummelige stue. Jeres foretrukne adgang i hverdagen vil formentlig blive via det praktiske bryggers, der er placeret ved siden af køkkenet. Bryggerset byder på vaskemaskine og tørretumbler, grovvask samt bord- og opbevaringsplads.

      I villaens rummelige stue får I god plads til at indrette jer med både spise- og opholdsafdeling, samtidig med at I kan nyde det dejlige lysindfald fra de mange vinduer ud mod haven og den tilhørende udestue. Der er mulighed for at bryde noget af væggen ud mod køkkenet ned, og dermed skabe et åbent køkkenalrum med stue, køkken og spiseafdeling i ét. Fra stuen er der desuden udgang til villaens udestue med trægulve og videre udgang til en overdækket terrasse og den omkringliggende have.

      Udendørs får I en hyggelig, etableret have med blomstrende bede, skyggefulde træer og flere terrasser så I kan rykke rundt alt efter solen. Foran villaen er en flisebelagt indkørsel med carport og skur, og gangsti om til de to indgange.

      Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne lyse villa.