Nyopført 'smart-house' på lukket vej i Vindinge
xyxarray(1) { [0]=> array(2) { [“sign”]=> string(5) “Solgt” [“class”]=> string(9) “sign sold” } }
Solgt

Lundbjerggård 14
Vindinge
4000 Roskilde

      Nyopført ‘smart-house’ på lukket vej i Vindinge

      Drømmer I om at flytte direkte ind i en nyopført kvalitetsvilla på en lukket villavej i Vindinge, så er muligheden her. Villaen henvender sig især til familien, der har behov for plads til store armbevægelser og som sætter pris på smarte, digitale løsninger – her får I nemlig en bolig spækket med digitalt udstyr såsom Smart Living udvidet elsystem, integrerede solceller i taget, jordvarmeanlæg, centralstøvsuger, biopejs og indbyggede højtalere fra Hi-Fi klubben.

      Allerede ved ankomst til ejendommen kan I se, at der er lagt vægt på kvalitetsbevidste materialer i opførelsen af villaen. Foran jer mødes I af et moderne vinkelhus uden udhæng, omgivet af en vedligeholdelsesnem have med indkørsel belagt med natursten. I kan parkere bilen i den dobbelte, integrerede carport, og følge fliserne hen til hoveddøren og sågar hele vejen rundt om huset om til den store terrasse og det indbyggede redskabsskur.
      I bliver budt velkommen i villaens entré, der ligeledes fungerer som fordelingsgang mellem et rummeligt bryggers med grovvask, vaskemaskine og tørretumbler, tre gode værelser og det ene af villaens to badeværelser.
      For enden af entréen bliver I ledt ind i husets store alrum – her er man virkelig ikke i tvivl om, at der er plads til brede armbevægelser mens der endda er opsat akustiklofter for at forbedre lyden i rummet. I kan indrette jer med et stort spisebord i midten, og alligevel er her god plads. Lysindfaldet er helt usammenligneligt, både fra ovenlysvinduerne, men også fra de store panorama vinduespartier, og terrassedøren for enden af rummet. I køkkenet får I masser af skabs- og bordplads, både bag de mange fronter, men også i det skjulte viktualierum. Køkkenet er fra HTH, og er opført i både hvide- og elementer af eg og er naturligvis udstyret med Quooker.
      Alrummet adskilles fra opholdsstuen på smukkeste, arkitektoniske vis med den centralt placerede biopejs, og den lille niveauforskel hvor I træder et par trin ned i stuen. Stuen er ligesom alrummet utrolig rummelig, oplagt til at indrette med flere hyggekroge eller den helt store flydersofa med plads til hele familien. Fra stuen er der ligeledes udgang til terrassen, mens der også er adgang til villaens forældreafdeling med soveværelse, og et utroligt lækkert badeværelse med badekar, dobbelt håndvask og dobbelt bruseniche på bagvæggen.

      Villaen er beliggende i den nyeste udstykning i Vindinge – tættest på Roskilde. Fra villaen får I gåafstand til både indkøb, skole og daginstitutioner, mens byen også byder på et væld af fritidsaktiviteter. Ros Torv og centrum af Roskilde nås på ca. 10 minutter i bil, mens der også er kort afstand til tilkørsel til motorvejen mod København og Holbæk.