Lys og istandsat 2-værelses med altan, tæt på centrum af Roskilde
xyxarray(1) { [0]=> array(2) { [“sign”]=> string(5) “Solgt” [“class”]=> string(9) “sign sold” } }
Solgt

Helligkorsvej 37, 2. 3.
4000 Roskilde

      Lys og istandsat 2-værelses med altan, tæt på centrum af Roskilde

      Søger I moderne og absolut indflytningsklar lejlighed beliggende tæt på centrum af Roskilde, så er muligheden her. Lejligheden er istandsat i 2021 med bl.a. nye lofter, gulve, vægge og HTH-køkken – og kan overtages i delvist møbleret stand. Desuden er der indlagt fibernet så I får mulighed for hurtigt internetforbindelse.

      I lejlighedens entré kan I hænge overtøjet, mens I får adgang til både stue, køkken og badeværelse. Allerede I entréen bemærkes det, at her er tale om en istandsat lejlighed, hvor stilen er gennemført hele vejen igennem.

      I lejlighedens rummelige stue får I god plads til at indrette jer med flere ‘rum i rummet’. Her er plads til både spise- og sofaafdeling, mens en lille tange af rummet nemt kan indrettes til hjemmekontor. I får et dejligt lysindfald fra det store vinduesparti og terrassedør der åbner ud til den tilhørende, vestvendte altan. Et skønt lille åndehul hvor I kan nyde de lune sommeraftener og hvor der tilmed er markise.
      Fra stuen er der adgang til lejlighedens tilstødende soveværelse – ideelt og pladsbesparende via skydedør.
      Køkkenet er som resten af lejligheden stilrent og moderne, og opført i oktober 2021. Her får I et køkken med god opbevaringsplads og alt i hårde hvidevarer inkl. induktionskogeplade med integreret emhætte, og Quooker fusion. Slutteligt rummer lejligheden et badeværelse med bruseniche, som er indrettet med blå klinker. Badeværelset er dog upcyclet med bl.a. nyt brusearmatur, og håndvaskarmatur, og fremstår pænt og funktionelt.

      Lejligheden er beliggende i en mindre etagebygning, kun få minutters gang fra Roskilde Centrum med butikker og stationen – og den anden vej mod havnen og byens dejlige parker. Til ejendommen er der en hyggelig have med legeplads, tørreplads og flisebelagte solterrasser. Derudover vaskekælder og cykelkælder.

      Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne skønne lejlighed.