Fjordparken 4, Himmelev, 4000 Roskilde

Velholdt familievilla i et plan - på attraktiv beliggenhed i Himmelev

Der er lagt fjernvarme stik ind til ejendommen. Fjernvarme kan via abonnement fra FORS installeres for kr. 223,33 pr. måned. Kontakt FORS for yderligere detaljer og betinger herfor

Velkommen til Fjordparken, hvor vi nu udbyder en meget velholdt etplansvilla fra 1970, der er højt beliggende med udsigt mod Roskilde Domkirke. Ejendommen er fantastisk til børnefamilien og ligger i et utroligt eftertragtet område med lukket stisystem til skole og sportsfaciliteter.
 
Entreen inviterer jer indenfor på fornem vis; her får I ekstra opbevaring i de indbyggede skabe, og på højre hånd kan I åbne døren ind til et stilrent, hvidt HTH-køkken med alle hårde hvidevarer, og med spiseplads. Ønsker I et stort køkkenalrum kan der nemt åbnes til den store stue. I den store vinkelstue er der mulighed for både spiseplads og flere siddegrupper. Der er direkte udgang til en delvist overdækket terrasse. Bevæger I jer tilbage i entreen, vil I se, at den ubemærket glider over i en forstue med adgang til fire gode værelser, ligesom I også kan tilgå et gæstetoilet og et badeværelse med badekar og muret bruseniche. Slutteligt indeholder denne skønne bolig på i alt 154 m2 et bryggers med vaskemaskine, og der er desuden klargjort til fjernvarme, så I blot skal sætte fyr op og tilslutte. På ejendommens loft er der gode muligheder for opbevaring af julepynt, skiudstyr mm.
 
Ejendommens placering er ideel for børnefamilien, som her vil bo på en lukket vej, og der hører en dejlig have til, hvor I kan få frisk luft og opholde jer, når vejret er til det. Terrassen ligger godt i forhold til eftermiddags- og aftensolen, så I kan nyde et lækkert måltid i det fri. Haven er lukket af fra vejen, så I kan trygt lade børnene lege og løbe rundt selv. Der er en carport med plads til bilen og overdækket tørreplads til vasketøjet. I finder ligeledes et godt redskabsskur.
 
På denne adresse i Himmelev får I ikke kun nem adgang til alle fornødenheder, såsom skole, indkøb og børnepasning. Flere skønne naturområder er også inden for rækkevidde, så familien kan tage i skoven eller besøge Vigen Strandpark når sommeren er på sit højeste, og med flere sportsaktiviteter i nærområdet er der ingen der kommer til at kede sig i fritiden. Desuden er der kun en rask gåtur til centrum af Roskilde med specialbutikkerne på gågaden, samt stationen hvor togene går flere gange i timen, og endnu kortere til det stemningsfulde miljø omkring havnen.
 
Hos Ekman Bolig glæder vi os til at vise denne skønne familievilla.

Kontakt os

  • Lars Ekman

  • Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
  • T: 70231033
  • M: 40791033

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale