Himmelev Have 54, Himmelev, 4000 Roskilde

Ny pris

Lyst og velindrettet rækkehus i eftertragtede Himmelev Have

Her er muligheden for at flytte direkte ind i et af de lyse, velindrettede rækkehuse i det eftertragtede og børnevenlige Himmelev Have. Boligen er opført i 2015, og kræver et minimum af vedligehold både ude såvel som inde. Ejendommen er opført med ventilation, der bidrager til et sundt indeklima samt gulvvarme overalt - og derudover har sælger i boligens opholdsrum opsat moderne akustikpaneler i træ til glæde for både stemning og lydniveau.
 
Udendørs bliver I mødt af boligens flisebelagte forhave med opbevaringsskur, samt plads til både cykler og havemøbelsæt eller parkering.
Herfra er der adgang til boligens lyse entré med plads til overtøjet. Fra entréen er der adgang til husets ene badeværelse med væghængt toilet og mørke stilrene klinker på gulvet og i brusenichen, samt til boligens hjerte og familiens naturlige samlingspunkt - den store stue, der er i åben forbindelse med køkkenet. Rummet byder på mange forskellige indretningsmuligheder, og med plads til både spise- og opholdsafdeling. Det naturlige lysindfald ledes nemt ind i stuen via de store panorama-vinduespartier ud mod boligens flisebelagte baghave, hvor der er terrassedør direkte ud til. En dejlig forlængelse af rummet i sommerperioden, hvor der både er tænkt i skygge og overdækning med en stor, automatisk markise.
Selve køkkenet er opført i hvide elementer med en praktisk mørk bordplade, og byder på god opbevarings- og bordplads samt integrerede hårde hvidevarer fra Siemens. Boligens 1. sal nås via den centralt placerede trappe, hvorunder der er indrettet praktisk depotrum.
 
På 1. salen finder I repos, badeværelse og hele fire gode værelser. I alle værelserne får I som i stuen et fantastisk lysindfald, og i tre af værelserne tillige indbyggede skabe. Begge boligens badeværelser er naturligvis opført i samme materialer og elementer, hvor I på 1. salens badeværelse får et større opbevaringsmøbel samt plads til vaskesøjle.
 
Rækkehusene i Himmelev Have er særdeles eftertragtede af børnefamilierne, da området er meget familievenligt. I får en skøn, naturrig beliggenhed på den gamle Frøbelgrund, omkranset af grønne arealer med legepladser, stisystemer og med gåafstand til det meste, herunder daginstitutioner, skole og indkøbsmuligheder. Roskilde Centrum med byens parker, det hyggelige havnemiljø ved både Roskilde og Veddelev Havn er også lige i nærheden, mens motorvejsnettet tager jer til København på cirka 30 minutter.
 
Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise dette skønne rækkehus.

Kontakt os

  • Lars Ekman

  • Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
  • T: 70231033
  • M: 40791033

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale