Holmeager 13
Gundsømagle
4000 Roskilde
Holmeager 13, Gundsømagle, 4000 Roskilde
Skøn og energirigtig nyopført ejendom – Skal ses og fornemmes!
Beliggende i den nye og børnevenlige udstykning i Gundsømagle, som er en lille landsby beliggende 15 minutters kørsel fra Roskilde Centrum. Her er både skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, slagter, frisør, bibliotek og et væld af fritids- og sportstilbud med bl.a. skønne løberuter. Gundsømagle ligger endvidere tæt på Jyllinge, hvor der er svømmehal, og endnu flere indkøbsmuligheder, samt Veksø hvorfra der er S-togsforbindelse mod København.
Ejendommen er opført med tanke på at holde energi- og vedligeholdelsesudgifter på et minimum. Der er installeret solceller, og jordvarmeanlæg, hvilket får den årlige udgift til varme og el helt ned på kr. 2.300,-. Ejendommen er opført i filset mursten med tegltag og hyggelige, sprossede vinduer.
Indretningen er som følger: Entré og bryggers med skabsvæg og installation til vaskemaskine og tørretumbler. Teenagerafdeling bestående af to gode og store værelser, samt et flot badeværelse. Pragtfuldt køkkenalrum, indrettet som det centrale midtpunkt for hele familien. Køkkenet er udført med massiv træbordplade med nedfældet vask, mange skabe og god bordplads samt separat køle- og fryseskab. Fra køkkenet er der udgang til vestvendt terrasse, samt endnu et værelse. Adgang til den hyggelige, rummelige opholdsstue er via flotte, franske døre. Fra opholdsstuen er der indgang til et fantastisk soveværelse med indbygget skabsvæg og luksusbadeværelse.
Overalt er der gulvvarme, og enten er der klinker eller egeparket plankegulve.
Til ejendommen er der anlagt have med kæmpe syd- og vestvendt stenterrasse samt dobbelt indkørsel. Endvidere udhus med fast bund.
Ekman Bolig ser frem til at vise denne unikke, skønne og energirigtige ejendom.