Salsmosevej 10
3660 Stenløse
Ejendom i landlige omgivelser
Med Værebro Golfklub og Salsmose Sportsrideklub som nærmeste naboer, bliver det næppe mere idyllisk. Salsmosevej er tilmed en blind vej og trafikken er af samme årsag yderst begrænset her på jeres nye landlige adresse.
Her er der masser af luft og plads både inde, såvel som ude.
Ejendommen ligger med sine 3,5 ha placeret i smukke grønne omgivelser midt imellem Ølstykke og Jyllinge hvor I finder alle hverdagens fornødenheder i form af gode indkøbsmuligheder, skoler, institutioner, sportsfaciliteter og kultur..
Ejendommen er indrettet med to boligenheder fordelt nogenlunde ligeligt over to etager. I stueplan finder I entre med vaskefaciliteter, tre værelser, badeværelser og stort alrum, køkken, stue på i alt næsten 50 m2. Herfra har I direkte udgang til stor udestue og syd- vestvendt terrasse. 1. salen indeholder bl.a. stort indbydende køkken/alrum med loft til kip og fritlagte bjælker, hvorfra der via new yorker dør er adgang til stue med altan. Derudover rummeligt værelse, stort badeværelse og udsøgt master bedroom med altan samt indbygget walk-in.
I får desuden dobbelt garage med to supplerende værelser/kontorer.
Ud over den store udestue og omkringliggende fliseterrasse, byder udearealerne også på stor træterrase med swimmingpool og hjemmebar.
Her finder I en landejendom med uanede muligheder. Uanset om du er selvstændig håndværksmester eller har drømmen om at bo sammen to familier eller generationer, kunne dette være ejendommen for dig.
Ejendommen er registreret med én boligenhed på BBR.
Hos Ekman Bolig glæder vi os til at vise hvad denne ejendom har at byde på.
Salsmosevej 10
3660 Stenløse
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.