Viborggade 61, 4. tv.
2100 København Ø
Spændende penthouse-lejlighed i 2 plan
Velkommen på Indre Østerbro, velkommen i det populære Århusgadekvarter, velkommen hjem på Viborggade.
Øverst oppe i en velholdt rødstensejendom fra 1932, finder i denne moderne, men samtidig klassiske Østerbro-lejlighed med hele 2 altaner. Lejligheden er en del af en lille men veldrevet ejerforening.
De 155 m2 fordeler sig nogenlunde ligeligt over de to plan på 4. og 5. etage og placeringen højt oppe, med luft til de omkringliggende bygninger, giver et betagende lysindfald – ikke mindst i det store leverum hvis vinduer vender stik syd. Fra karnapper og altan på 5. sal er der kig til Nordhavn, et fantastisk view ud over hustagene og udsigt til Marmorkirken. Med andre ord, storby-vibes for alle pengene.
Via entreen er der adgang til den rummelige opholds- og spisestue, hvor der er masser af plads, hvad enten I har gæster til cocktails, eller søndagsmiddag med familien.
Lejlighedens “stueplan” indeholder derudover soveværelse med walk-in, badeværelse med stilrene klinker og gulvvarme, samt et cool stilrent køkken fra &SHUFL.
Fra køkkenet er der adgang til den store vestvendte altan, hvorfra der er kig over byens tage og til det pulserende liv i Århusgade.
Vinkeltrappen til 5. sal tager dig til tv-stuen der præges af de markante vinduespartier og døre ud mod den sydvendte altan. Derudover er der to store værelser med et utal af anvendelsesmuligheder.
Ud over gåafstand til Nordhavn og det skønne havnebad, samt Østerbrogades mange shopping-muligheder, har du bogstaveligt talt lokale “stjerner” som Juno the Bakery, Bopa Plads og Østre Gasværk lige rundt om hjørnet.
Hos Ekman Bolig glæder vi os til at vise dig hvad denne indbydende lejlighed har at byde på.
Viborggade 61, 4. tv.
2100 København Ø
Ekman Bolig
Mulighederne er mange, og gennem vores lokalkendskab og integritet på markedet vil vi sammen med jer aktivt opsøge de muligheder, der gør, at I får jeres drømme opfyldt.