Penthouselejlighed med to altaner og udsigt til Kalvebod Fælled i Ørestad
xyxarray(1) { [0]=> array(2) { [“sign”]=> string(5) “Nyhed” [“class”]=> string(8) “sign new” } }
Nyhed

Robert Jacobsens Vej 85, 5. th.
2300 København S

      Penthouselejlighed med to altaner og udsigt til Kalvebod Fælled i Ørestad

      Midt i eftertragtede Ørestad ligger denne 3 værelses penthouse-lejlighed på 142 m², hvor gennemført stil, store vinduespartier og glasaltaner giver et imponerende førstehåndsindtryk. Kanalen foran ejendommen og de markante nabobygninger skaber en eksklusiv atmosfære, hvor urbant byggeri, vand lige uden for døren og den særlige nærhed til Kalvebod Fælled, præger hverdagen.

      Indretningen er gennemtænkt med fokus på komfort, kvalitet og udsigt til både vandet og fælleden. Opholdsafdelingen fungerer som boligens hjerterum og binder hjemmet naturligt sammen, , masterafdelingen er placeret rolig og afgrænset ind mod stille gårdmiljø. Det andet badeværelse ved entréen gør hverdagen praktisk og giver gode rammer for gæster.

      Køkkenet ligger i åben forbindelse med alrummet og danner en stor opholdszone med plads til spiseafdeling. Det stilrene køkken med hvide fronter og flotte bordplader spiller sammen med de brede plankegulve, og de store vinduer åbner hjemmet mod udsigten til vandet, den moderne arkitektur og de grønne områder. Stuen indbyder til afslapning med direkte kig over kanalen og Kalvebod Fælled.

      Altanerne udvider boligen markant. Den sydvestvendte altan i forlængelse af stuen og alrummet giver eftermiddags- og aftensol med udsigt til vandet og fælleden – oplagt til lange sommeraftener med byen som diskret kulisse. Den nordøstvendte altan giver et mere tilbagetrukket uderum til rolige morgener. Kanalen foran ejendommen med grønne træer langs vandet danner en stemningsfuld promenade og et levende gårdmiljø med opholdsarealer og legeplads.

      Ejendommen fra 2009, netop facaderenoveret, fremstår nutidig og velholdt med et arkitektonisk udtryk, der passer perfekt til Ørestads moderne bymiljø. Når I bosætter jer her, bliver Kalvebod Fælled nærmest jeres udvidede baghave. Det store naturområde indbyder til leg, traveture og cykelture året rundt, med rådyrflokke, to større skove og direkte forbindelse til Kongelunden.

      Fælleden rummer et naturcenter få minutter væk med mad, bål og nærvær med naturen, og de gode legepladser gør området ideelt for familier, der ønsker både natur og fællesskab. Samtidig bor I tæt på indkøb, skole, daginstitutioner og metro i komfortabel gåafstand, og Field’s ligger lige om hjørnet til shopping, cafébesøg og biografture.

      Området er kendt for sit stærke fællesskab med lokale initiativer og arrangementer, der skaber liv mellem bygningerne. Kombinationen af penthousebeliggenhed, to altaner, den gennemarbejdede planløsning og den særlige nærhed til Kalvebod Fælled gør denne lejlighed til et hjem, der både giver ro, nærvær og oplevelser – et sted I vil glæde jer til at komme hjem til hver dag.

      GRATIS SALGSVURDERING

      Har du spørgsmål til ejendommen, eller ønsker du en fremvisning?

      Morten Jakobsen
      Salg & Vurdering – København | Nordsjælland | Roskilde