Unik landejendom med lidt over 9 hektar og  naturskøn beliggenhed nær Svogerslev
xyxarray(0) { }

Kongemarksvej 53
Svogerslev
4000 Roskilde

      Unik landejendom med lidt over 9 hektar og naturskøn beliggenhed nær Svogerslev

      Velkommen til Kongemarksvej 53 i Svogerslev – en landejendom på 294 boligkvadratmeter, hvor gennemtænkte løsninger og moderne komfort går hånd i hånd med en naturskøn beliggenhed i Nationalpark Skjoldungernes Land.

      Her får I lidt over 9 hektar privat jord, som indbyder til et rigt fritidsliv, afslapning og oplevelser i naturen hele året. Fra alle opholdsrum er der skøn udsigt over det åbne landskab og de omkringliggende søer, så I mærker naturens ro helt tæt på. De to mindre gravede småsøer er etableret som led i naturforbedring oggenopretning, bekostet af Roskilde Kommune, og søerne bidrager både til biodiversiteten og til ejendommens samlede naturmæssige kvalitet. Der er jagtret på arealerne, hvilket giver attraktivemuligheder for jagt og aktiv forvaltning af vildtet i de naturskønne omgivelser.

      Boligen fordeler sig over to etager med fem værelser, hvor både familieliv, gæster og hjemmearbejde tilgodeses med gode indretningsmuligheder – eksempelvis børneværelse, gæsterum eller kontor. Rummeligt køkken med materialer fra Multiform fremhæver kvalitet, materialevalg og design – her er desuden plads til spiseafdeling. Opholdsstuen har store glaspartier og direkte udgang til orangeriet fra 2010, hvor sæsonen kan forlænges med hyggelige middage i lune omgivelser og udsigt til haven.

      Førstesalens store stue udgør endnu et indbydende opholdsrum med direkte udgang til en sydvestvendt altan fra 2017. Her kan I nyde aftensolen og det åbne kig over marker og landskab.
      Bryggerset har praktisk egen indgang og adgang til et rummeligt værksted med god plads til opbevaring, hobby eller håndværk. Hertil kommer store garagefaciliteter samt en tilhøende lade/maskinhus på 200 m², som åbner oplagte muligheder for liberalt erhverv eller pladskrævende fritidsinteresser.

      Ejendommen har energimærke A2010 og er opgraderet med jordvarmeanlæg fra 2021 samt 12 kW solcelleanlæg og 5 kWh batterilager fra 2022. Vinduer er løbende udskiftet fra 2000 til 2024, hvilket bidrager til både komfort og energioptimering. Her bor I med lave driftsomkostninger og en fremtidssikret, miljøbevidst energiløsning.

      Beliggenheden forener landlig idyl med nærhed til både byliv og stærkt lokalsamfund. Svogerslev er en attraktiv og velfungerende bydel i den vestlige del af Roskilde. Byen byder på stærkt lokalsamfund og gode hverdagsfaciliteter. Her finder I daginstitutioner, skole, indkøbsmuligheder og et aktivt foreningsliv, som skaber en levende og familievenlig by. Samtidig har Svogerslev egen motorvejstilkørsel, hvilket gør pendling nem og effektiv.
      For børnefamilien med de mindre børn, er der kort afstand til folkeskolen Lynghøjskolen, og for de større børn, ligger Roskilde Katedralskole, ca. 20 minutters cykeltur fra ejendommen.
      Samtidig har I kort afstand til Roskilde med handelsliv, caféer, kulturtilbud og station med togforbindelser mod København og resten af Sjælland.

      Her får I en landejendom med sjælden frihed og plads til aktive og rolige stunder – ideel til jer, der drømmer om luft omkring jer, moderne energiløsninger og et stærkt lokalmiljø tæt på både natur og by – det bedste fra to verdener: fredelige, naturskønne rammer og nem adgang til byens puls.

      GRATIS SALGSVURDERING

      Har du spørgsmål til ejendommen, eller ønsker du en fremvisning?

      Lars Ekman
      Indehaver – Ejendomsmægler MDE