Nr Grimmelstrupvej 10, 4840 Nørre Alslev

Lystejendom midt i den smukkeste natur på Falster

Går I og drømmer om at bo i en fantastisk lystejendom midt i den skønneste, uspolerede danske natur, så muligheden her. Ejendommen rummer ca. 300 m2 fordelt på to plan med mulighed for at drive liberalt erhverv, og er beliggende på en næsten 2 ha stor grund med egen skov på Falster. Her er udsigt over markerne så langt øjet rækker, med masser af terrænbevægelse, rådyr og fasaner. Ejendommen byder på muligheden for et liv med plads til både store armbevægelser og rekreation.

Ejendommen er tilbagetrukket fra vejen og andre naboer, og adgang til ejendommen foregår derfor via en lang, smuk allé. Huset er gennemrenoveret med respekt for mange af de oprindelige detaljer, med bl.a. tag, fundament, mure, vandafløb, el, jordvarmeanlæg, lysdæmpere, radonventilation, centralstøvsuger og elevator. Der er desuden installeret gulvvarme i hele huset.

Husets stueplan byder på adgang via en lille entré med elevator til 1. sal, eller den store hall med trappe til 1. sal. I stueplan er der hele 4 store opholdsrum, alle med et fantastisk lysindfald, fritliggende loftsbjælker og smukke trægulve. Stuerne rummer kaminer og brændeovne med et historisk vingesus. Fra opholdsstuen er der direkte udgang til den parklignende have via dobbelte terrassedøre. I stueplan finder I også husets hyggelige spisekøkken, badeværelse, spisekammer og bryggers.

På 1. salen finder I en stor repos med adgang til gæsteværelse og soveværelse. Fra soveværelset er der endvidere indgang til et påklædningsrum, der fører videre ind til et unikt badeværelse med fritstående spa hvorfra man kan ligge og nyde den smukke udsigt ud over grunden. Fra badeværelset er der direkte udgang til terrasse. Alle 1. salens opholdsrum byder desuden på smukke trægulve og en fantastisk udsigt ud over trætoppene, mens der på hele 1. salen er lofter til kip og fritliggende loftsbjælker.

Den store naturgrund er udover hovedhuset indrettet med en stor gårdsplads med tre store længer, der rummer mange muligheder for istandsættelse. Grundens private skov udgør ca. 0,8 - 1 ha., med to anlagte lysninger, mens der også er en bålplads. Det er ganske unikt.

Fra ejendommen er der ca. 1 1/2 km til Nr. Alslev med indkøbsmuligheder, daginstitutioner og skole. Hvis arbejdspladsen er i København nås denne på lidt over en time via motorvejen ca. 4 km. fra ejendommen. På ejendommen er installeret en hurtig og stabil internetforbindelse med privat opkobling til en mast i Nr. Alslev, og derfor kan man nemt have hjemmearbejdsplads.

Ring eller skriv til os i dag for en fremvisning!

Kontakt os

  • Lars Ekman

  • Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
  • T: 70231033
  • M: 40791033

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale