Hovedgaden 11, 4140 Borup

Elegant og moderne villa med stort anneks

I Borup udbyder vi en gennemrenoveret ejendom fra 1906, der har en god beliggenhed for børnefamilien tæt på skoler, indkøb og daginstitutioner. Med denne bolig får I en lys og indbydende indretning med flotte detaljer, og på grunden er der desuden opført et anneks med bad og køkken.

Allerede fra gaden giver villaen et flot indtryk med altan, karnap og kviste, der byder velkommen på fineste vis, og den elegante stil fortsætter i hallen, hvor en smuk trappe leder på til førstesalen. De indbyggede spots i loftet giver et klart lys til rummet, og I kan tage et kig ind til kontoret og et gæstetoilet, før vi træder ind i alrummet, der binder stuen og køkkenet sammen. Overalt bliver I mødt af en moderne indretning, hvor funktionalitet og æstetik går op i en højere enhed, og karnappen bidrager med et dejligt lysindfald, til den behagelige atmosfære i stuen. Køkkenet er helt nyt - fra august 2021 og holdt i et stilrent design med integrerede greb. Ved siden af køkkenet er villaens praktiske bryggers placeret, hvortil der er direkte indgang udefra.
På 1. salen bliver I mødt af en repos, hvorfra I kan tilgå walk-in closet samt fire gode værelser, hvoraf det ene er udstyret med en altan. På 1. salen er desuden et luksuriøst badeværelse med højt til loftet, bruseniche, dobbelt håndvask og vaske- samt tørrefaciliteter.

Annekset er ligeledes i flot stand med tre disponible rum og et badeværelse i stueplan, mens første sal består af et disponibelt rum samt et loftrum. Denne del af ejendommen har et væld af anvendelsesmuligheder - eksempelvis kan teenageren få sin egen afdeling. Husets have er helt lukket af fra vejen, og den er anlagt med mange hyggelige kroge, hvor I kan slappe af i det fri. Træterrassen bliver et hit i sommermånederne, mens der også er etableret en flisebelagt gårdhave, hvor I kan samles til en hyggelig stund.

Borup er en dejlig, mindre by på Sjælland, der ligger ved Kimmerslev Sø; her er det oplagt at gå en tur, når I ønsker at omgive jer med naturen. Byen har alt, hvad I får brug for i hverdagen, og det inden for ganske kort afstand af boligen - for eksempel ligger Borup Skole blot 650 meter væk, ligesom der også er gåafstand til stationen hvorfra I kan komme med toget mod Sorø og København. Der er et godt handelsliv med blandt andet boghandel og guldsmed, ligesom Kulturhuset og bibliotek bidrager med kulturelle indslag, og dertil kan I selvfølgelig også blive en del af den lokale idrætsforening. Desuden er I kun seks minutters kørsel fra motorvejen, så beliggenheden vil også tiltale pendlerne.

Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne skønne villa.

Kontakt os

  • Lars Ekman

  • Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
  • T: 70231033
  • M: 40791033

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale