Skovbrynet 44, Sæby, 4070 Kirke Hyllinge

Charmerende og autentisk fritidshus direkte ned til Roskilde Fjord

Drømmer I om et charmerende og autentisk sommerhus beliggende direkte ned til vandet - så er muligheden her. Hos Ekman Bolig har vi æren af at udbyde denne skønne fritidsbolig til salg, holdt i den hyggelige stil med sortmalet facade, fritlagte loftsbjælker, hyggeligt køkken og solide gulve i træ.

Sommerhuset er beliggende på en 2056m2 stor grund, der skråner ned mod Roskilde Fjord. Fra aftenterrassen mod vest til formiddagsterrassen mod øst, hvor I kan følge solen stige op over Fjorden, kan I her koble af fra en travl hverdag og nyde livet som det bør nydes i fuldstændig ro.
For enden af haven er grundejerforeningens fællesareal beliggende med et lille strandstykke fiskemulighed og badebro der tages ned om vinteren. Dertil er der mulighed for at have en mindre jolle for svaj, samt bådplads for kr. 500,- årligt. Haven er anlagt med en stor græsplæne, flere buske og smukke blomstrende bede. Derudover er en lille flisegang foran husets indgang, og hen til ejendommens opbevaringsskur.

I bliver budt velkommen i sommerhusets møblerbare entré, der giver adgang til et lyst badeværelse med bruseniche og masser af opbevaringsplads. Derudover er der fra entréen adgang til en stor stue, med mange indretningsmuligheder og plads til flere
siddearrangementer. Stuen er naturligt delt op i to afdelinger, hvor I fra den ene afdeling har direkte udgang til boligens store træterrasse via skydedørsparti. Terrassen er naturligvis hævet i niveau, så I får mest muligt ud af udsigten.
Dertil rummer boligen et mindre værelse, og to disponible rum.

Fra sommerhuset er der ca. 5 km. til Kirke Hyllinge hvor I finder indkøbsmuligheder, samt 5 km. til den velrenommerede 'Gershøj Kro'. Desuden 20 km. til Roskilde Centrum med flere specialforretninger og restauranter.

Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise dette skønne sommerhus.

Kontakt os

  • Lars Ekman

  • Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
  • T: 70231033
  • M: 40791033

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale