Rønne Alle 37, 4000 Roskilde

Stemningsfuldt halvt dobbelthus i Roskilde Vest

Drømmer I om at bo i et charmerende og stemningsfuldt halvt dobbelthus, så er muligheden her. Ejendommen er beliggende i Roskilde Vest, og er opført helt tilbage i 1917, men er naturligvis løbende vedligeholdt og renoveret.

Allerede ved ankomst til ejendommen bliver kan man mærke stemningen fra boligen, hvor I bliver mødt af en gulpudset facade med hvide, sprossede vinduer og rødt tegltag. Forhaven er indhegnet af en tyk bøgehæk, og midt på græsset tårner havens karakterfulde paradisæbletræ sig op, der om foråret blomstrer i fuld flor. Ejendommens flisebelagte indkørsel afsluttes med carport, og giver adgang til den private baghave hvor I finder boligens indgang.
Her bliver I budt velkommen i en lys entré, der på pladsbesparende vis er forbundet med boligens køkkenalrum via skydedør. Køkkenet er opført i lyse elementer der harmonerer med husets øvrige indretning. Her er god plads til at samle familien omkring spisebordet, hvor I samtidig kan nyde varmen fra den centralt placerede brændeovn. Om eftermiddagen og tidlig aften er der et skønt lysindfald ind i rummet fra den stemningsfulde 'stalddør' der giver direkte adgang til haven. Gulvene er belagt med Merbau-trægulve som fortsætter ind i den tilstødende stue.
Derudover rummer stueplan et værelse, badeværelse med bruseniche og et stort bryggers med klinker og gulvvarme. Ønsker man det, er her mulighed for at etablere køkken med direkte udgang til overdækket terrasse.

Boligens 1. sal byder på to værelser, et mindre med adgang til privat badeværelse, samt et stort værelse med ovenlysvindue og terrassedør med udgang til tag, hvor der er mulighed for at etablere en skøn tagterrasse.

Til boligen er der en skøn, vestvendt og ugenert baghave med overdækket terrasse. Her får I om sommeren et skønt 'undertag' af kravlende vinranker der sædvanligvis har et godt afkast af smagfulde spisedruer. Derudover byder haven på flere frugttræer, bærbuske og højbede med bl.a. rabarber- og jordbærplanter. Desuden er der drivhus og et godt skur/værksted.

I Roskilde Vest får I naboer i alle aldre, og man forstår hvorfor. Her er gåafstand til indkøbsmuligheder, skole og daginstitutioner, mens der er kort afstand til bymidten og de mange naturskønne områder, herunder Boserup Skov.

Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise dette hyggelige, halve dobbelthus.

Kontakt os

  • Lars Ekman

  • Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
  • T: 70231033
  • M: 40791033

Bestil fremvisning