Toftegade 3, 4000 Roskilde

Charmerende rødstensvilla med fantastisk beliggenhed på Sankt Jørgensbjerg

Med en utrolig god beliggenhed på Sankt Jørgensbjerg, finder I denne velholdte rødstensvilla fra 1923, der er klar til at danne rammerne om en ny familie. Huset emmer af charme, samtidig med at familien her har mulighed for at sætte sit eget præg med egne boligdrømme og ønsker. I forhaven byder årstidens farver velkommen med fin beplantning, og plads til bilen. I baghaven venter en solrig have, der i den grad evner at samle store og små til aktivitet og afslapning. Her er der gode gemmesteder til skjul, og på terrassen kan I læne jer tilbage og nyde en fin udsigt til Sankt Jørgensbjerg Kirke.

Indendørs udfolder kvadratmeterne sig på tre etager. Vi begynder i stueplan, hvor jakker og fodtøj kan efterlades i entréen. Herfra går turen ind i det store køkkenalrum, der agerer samlingspunkt for familiens medlemmer. Rummet er indrettet med store vinduespartier der giver et godt lysindfald, samt lyse køkkenelementer. Her er masser af muligheder for at være sammen mens man ikke nødvendigvis laver det samme.
I stuen kan den charmerende og oprindelige brændeovn akkumulere en masse varme og hygge i de kolde tider, men I om sommeren kan gøre rummet endnu større, ved at åbne de dobbelte terrassedøre og træde direkte ud på den hævede træterrasse. De resterende kvadratmeter i stueplan udfolder sig på et lyst værelse og et toilet.

Fra første sal kan I ane fjordens blå nuancer. Heroppe venter to gode soveværelser og et badeværelse med bruseniche og ovenlysvindue.
I den lyse, indretningsvenlige kælder er der egen indgang og et pænt badeværelse, hvilket gør stedet ideelt til husets teenager. Her er der også værksted, vaskerum og to lyse disponible rum, der giver jer kreative muligheder for indretningen.

Det er gamle, charmerende huse, der tæller flest af i det hyggelige, rolige kvarter. På adressen kommer I nær grøn natur, vand og by - ja, mere kan man næsten ikke forlange. Både vuggestue og børnehave er beliggende under 300 meter herfra, og til de lidt større børn, er der tilmed skole indenfor gåafstand. 650 meter fra huset kan dagligvareindkøbene klares, og ønsker I et større udvalg, kan I cykle til Roskildes hjerte på små fem minutter. I gåafstand fra huset agerer både By- og Folkeparken jeres grønne åndehuller, mens skønne gåture også kan nydes langs vandet. Ved kirken er der legeplads og grønne arealer til ungerne, og herfra er der adgang ned til den hyggelige havn, hvor I kan nyde en is eller en god middag med udsigt til bølgen blå.
 
Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne charmerende ejendom.

Kontakt os

  • Lars Ekman

  • Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
  • T: 70231033
  • M: 40791033

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale