Holmehøjen 8, Gundsømagle, 4000 Roskilde

Rummelig etplansvilla med loft til kip opført af Lind & Risør i 2012

I den attraktive udstykning i Gundsømagle finder I denne moderne etplansvilla fra 2012, der især henvender sig til børnefamilien. De mange kvadratmeter der bl.a. rummer køkkenalrum med loft til kip, stue og hele 4 værelser, skaber de fineste rammer for hverdagslivet indendørs mens der udenfor er anlagt en skøn have med terrasse, græsplæne og forskellige frugttræer.

I får en gennemført bolig med lyse og indbydende rum, hvor I fra entreen kan tilgå det funktionelle bryggers der både byder på opbevarings- og bordplads med grovvask samt plads til vaskemaskine og tørretumbler. En anden mulighed er at træde direkte ind i den rummelige stue, som nemt kan indrettes med enten det helt store sofaarrangement, eller flere små, adskilte opholdszoner. Det kan fx være legehjørne eller kontorplads. Et sæt dobbeltdøre åbner ud til en overdækket terrasse, mens der også er adgang til et værelse, som er opført med privat badeværelse. Her opstår der en naturlig forældreafdeling med direkte udgang til terrassen.
Fra stuen er der adgang til det lyse køkkenalrum via franske dobbeltdøre, og de to rum kan således flyde sammen eller holdes adskilt. Køkkener er holdt i et minimalistisk og stilrent design med hvide fronter, og indeholder alt i hårde hvidevarer. Fra spiseafdelingen er der ligeledes udgang til terrassen, mens der fra køkkenet også er adgang til bryggers og villaens anden værelsesafdeling med yderligere 3 værelser og et badeværelse.

Udenomsarealerne byder på en dejlig have, som er velegnet til både afslapning og børneleg. Her kan I ganske ugeneret slappe af i sommermånederne, og den overdækkede terrasse tilbyder lidt skygge i varmen, mens I på de velplacerede solterrasser kan nyde tilværelsen under åbne himmel. Villaen giver et utroligt flot førstehåndsindtryk med en enkel og stilren forhave, der også byder på flisebelagt indkørsel med dobbelt carport.

I Gundsømagle har dagligdagen de bedste betingelser, da byen både tilbyder skolegang, børnehave og indkøb. Dertil er omegnen rig på underskøn natur - blandt andet kan I besøge Ørebjerget nord for byen, der udover grønne omgivelser også er udstyret med et mountainbikespor. Fritiden kan derudover gå med for eksempel fodbold eller gymnastik i den lokale idrætsforening, og når I har brug for et større bymiljø, kan I nemt besøge Roskilde bymidte, der kun er et kvarters kørsel væk.

Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne lyse familievilla.

Kontakt os

  • Lars Ekman

  • Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
  • T: 70231033
  • M: 40791033

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale