Birkekær 37, 4000 Roskilde

Rækkehus i Roskilde Vest med uspoleret naturudsigt

Drømmer I om at flytte direkte ind i et rækkehus med fantastisk udsigt over fri natur, så er muligheden her. Rækkehuset har én af de bedste beliggenheder i det attraktive 'Kilehusene' i Roskilde Vest, hvor børnefamilierne for alvor er rykket ind.

Rækkehuset er i gåafstand til flere daginstitutioner, skole og indkøbsmuligheder. Foran ejendommen er der anlagt fællesarealer med legeplads som flittigt benyttes af beboerne, mens der også er flere gode muligheder for naturoplevelser og lange gåture, både på den anden side af ejendommen, i det grønne område omkring Hyrdehøj med løberuter og udendørs træningsfaciliteter, samt i Boserup Skov.

I bliver budt velkommen i boligens entré med indbyggede skabe til overtøjet. Herfra kommer I direkte ind i boligens køkken, der er opført i moderne, stilrene elementer fra Svane. Pladsoptimeringen er gennemført, og der er således indsat flere sokkelskuffer i køkkenet. Køkkenet er placeret i forlængelse af boligens hjerte og familiens naturlige samlingspunkt - den store stue, og I har således overblik over hele rummet fra køkkenøen. I denne bolig er der indrettet opbevaring og siddeplads i den forreste 'kile' - igen med øje for både design og pladsoptimering. Sofaafdelingen er placeret op mod rummets store panorama vinduesparti, der vender ud mod det grønne område, og bringer naturen helt ind i boligen. Derudover er der i stueetagen også gæstetoilet med vaskesøjle.

På 1. salen får I en anvendelig repos, to værelser der ligeledes vender ud mod det grønne område, et stort værelse med udsigt mod Roskilde C og Domkirkens tårne, samt et lækkert, stilrent badeværelse med store fliser og brusevæg i glas. Husets udenomsarealer byder på en skøn, vestvendt have indrettet med træterrasse og en lille græsplæne. I forlængelse af træterrassen er der opført opbevaringsskur. Foran ejendommen er der carport og en lille fliseterrasse.

Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise dette skønne rækkehus.

Kontakt os

  • Lars Ekman

  • Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
  • T: 70231033
  • M: 40791033

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale