Jakob Dannefærds Vej 10A, 5. th, 1973 Frederiksberg C

Lys og charmerende toværelses lejlighed tæt ved Forum og søerne

På Frederiksberg byder vi nu velkommen til en hyggelig toværelses lejlighed med en god placering nær ved Søerne og Forum metrostation. Her bliver I introduceret til en charmerende bolig med skrå vægge, der ligger øverst i en ejendom fra 1885.

Træd indenfor i entreen, hvor et skab giver mulighed for opbevaring - herfra er der adgang til alle lejlighedens rum, og I kan besøge en rummelig stue, der bliver et fredeligt helle at vende hjem til efter endt arbejds- eller studiedag. Der er en flot udsigt fra vinduespartiet, som også sikrer et lysfyldt rum med en behagelig atmosfære, og der er plads til både sofahjørnet og spisebordet i rummet. Det lille badeværelse er med brus, og I kan se frem til et køkken med ovenlys, der har alt, hvad I får brug for i hverdagen, inklusiv en vaskemaskine. Slutteligt består lejligheden af et værelse med en stille placering ud mod gården.

Den smukke ejendom giver et godt indtryk fra vejen, og der er anlagt et roligt gårdmiljø, som kommer til sin ret i sommermånederne. Haven byder på bord og bænke, hvor I kan opholde jer, når vejret tillader det, og et træ giver lidt skygge på de solrige sommerdage. Selvfølgelig er alle praktiske foranstaltninger også på plads med blandt andet et tørrestativ, og dertil er det muligt at parkere både cyklen og bilen ved ejendommen i de offentlige parkeringsbåse.

Beliggenheden er særdeles attraktiv, og I vil være i gåafstand til alt, hvad I får brug for i hverdagen, heriblandt flere indkøbsmuligheder. I løbet af fem minutter kan I bevæge jer ned til Søerne, hvor I har et dejligt udgangspunkt for gåturen med mulighed for at holde kortere eller længere pauser ved de caféer, som ligger med udsigt til vandet. Dertil er det selvfølgelig også oplagt at gå på opdagelse i Frederiksbergs og Nørrebros blomstrende byliv - ja, I princippet ligger hele København for jeres fødder med blot fem minutters gang til Forum metrostation, hvorfra I hurtigt kan besøge andre dele af byen. Når I er mætte af indtryk, kan I trække jer tilbage til lejligheden, der på trods af den centrale beliggenhed midt i byen vil være en rolig oase.

En dejlig lejlighed, som vi hos Ekman Bolig glæder os til at fremvise.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale