Lundbyesgade 6, 1771 København V

Fantastisk rækkehus på 135m2 i 3 plan + 47m2 kælder i Humleby på Vesterbro

Ejendommen kan tidligst overtages pr. 1/9-2021

 
På Vesterbro finder i den hyggelige og særdeles eftertragtede 'landsby i byen' Humleby. Et fantastisk og særegent område, hvor naboskabet vægtes højt, og alle hjælper hinanden. Området og rækkehuset er oplagt til både børnefamilier og seniorer, ligesom det også er ideelt for de travle karrieremennesker der elsker at bruge byens tilbud. Allerede når du ankommer i gaden, vil du føle stemningen ved de flotte grønne forhaver og de hyggelige bygninger. En perle midt i byen.

Det unikke ved netop dette rækkehus er fordelingen med stue og køkken på 1. sal med det flotte lysindfald og to gode værelser i stueetagen og igen to værelser på 2. sal med et stort badeværelse. Værelserne i stueetagen kan også sagtens fungere som kontor og evt. til udlejning. Her er også et mindre gæstetoilet og udgang til gårdhaven.
Boligen er fint vedligeholdt, og 1. salen emmer af hygge og nærvær lige fra det charmerende køkken, til spisepladsen ved brændeovnen, og stuen, med åbne bogreoler, der understreger atmosfæren.
I stueetagen er der en rummelig entre, og på 2. salen en rummelig repos, hvor der nemt kan indrettes et kontorhjørne. 2. salens værelser og badeværelse har hyggelige, stemningsfulde karnapper.
Kælderen er praktisk indrettet med endnu et badeværelse, vaskerum, masser af tørreplads til vådt tøj og sportstøj samt plads til at indrette værksted eller viktualierum. Mulighederne er mange.
Til rækkehuset er der både for- og gårdhave. Forhaven prydes af et fint, nyere stakit, og gårdhaven er indrettet med plantekasser. Ideelt til urtebede, eller til at dyrke egne grøntsager. Her er rig mulighed for at nyde både morgenkaffen og middagen udendørs.

Rækkehuset er unikt beliggende, tæt på centrum, alt hvad Vesterbro og Frederiksberg har at byde på med parker, teatre og butikker, metrostationen, samt det nye område ved Carlsberg Byen der udvides med skole og gymnasium.

Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise dette unikke rækkehus.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale