Logo Ekman Bolig - Bolig

Sagsnr. 4130


Meget præsentabel og lækker ejendom beliggende på stor og smuk grund i Viby Sjælland velegnet til den store familie.
 
Man bliver budt velkommen på en stor og præsentabel gårdsplads, hvorfra der er adgang til huset enten via hovedindgangen til hall'en eller via husets entré.
 
Entréen er perfekt indrettet til børnefamilien med god plads og masser af skabe, samt direkte adgang til det store bryggers, hvor der ligeledes er støvlevask, hvis ungerne , hunden eller en selv er blevet rigtig beskidte. Herfra er der adgang til et af husets flotte badeværelser.
 
Hall'en er stor og åben og fungerer som fordeling til det meste af underetagen ligesom der er trappe til 1. Salen. Der er adgang til huset store badeværelser, der fremstår luksuriøst, men stor brusekabine og dobbeltspa. Der findes to store værelser i underetagen, det en med adgang fra hall'en og det andet i forbindelse med huset hyggelige og rummelige pejsestue.
 
Fra hall'en er der ligeledes adgang til det store køkken alrum. Køkkenet er et flot og lyst Invita køkken i perfekt matchende stil til ejendommen. I alrummet er der plads til det helt store spisearrangement med plads til hele familien og gæsterne, samt en TV stue med sofaarrangement ved brændeovnen. Her er desuden åbent til 1. salen som åbner rummet på en fantastisk måde med masser af lys og luft.
 
Fra både pejsestuen og køkken alrum er der flere udgange til de lækre anlagte terrasser og haven. Fra trappen i hall'en er der adgang til 1. salen, som byder på hele 5 værelser, 3 af dem placeret i sin egen fløj (hvoraf 2 af dem pt. er lagt sammen til 1) med tilhørende lækkert badeværelse.
 
Man finder et stort børneværelse ved trappen samt disponible rum, der kan bruges til opbevaring.
 
I den anden fløj er det store masterbedroom hvor der desuden er hems og smukke indbyggede skab.
 
Over stort set hele 1. salen er der ovenlysvinduer, som giver et fantastisk lysindfald på hele etagen.
 
Til huset er der en stor lækker have, hvor der virkeligt er plads til at løbe rundt og lege mm. Der er ligeledes 3 terrasser rundt om huset, så det er altid muligt at finde en solstråle - måske på den store stenterrasse med springvandet?
 
Grunden er på 2,2 ha hvoraf der er plantet juletræer på ca. den ene hektar.
 
Der findes ligeledes en bygning, der tidligere er brugt som stald, men som i dag er indrettet som juletræsbutik, med køkken og brændeovn.
 
I Viby er der flere gode indkøbsmuligheder, flere daginstitutioner og skole, hvorfra/til der er skolebus. Viby er ligeledes en attraktiv stationsby, hvor toget bl.a. går mod Ringsted, Roskilde og København.

Ejendommen kan erhverves sammen med stor granplantage. Se mere om denne på vores hjemmeside ved at klikke her.

Til top