Logo Ekman Bolig - Bolig

Sagsnr. 43201342

Meget velegnet til den selvstændige erhvervsdrivende - Værksted på 227 kvm.

Midt i mellem Ringsted og Roskilde, i den lille landsby, Rorup, finder man denne flotte, velholdte murstensvilla med tilhørende værksted/udhus. Inden for kort afstand, er der både indkøb, daginstitution og skole, og en bus lige ved døren, som kører til Ringsted og Roskilde.

Ejendommen er blandt andet oplagt til den selvstændige erhvervsdrivende, idet værkstedet er meget velegnet til tømrer, VVS, Bilforhandler med plads til udstilling og lign. Garagen er udstyret med to aluporte og indgangen til ejendommen sker vi en fjernbetjent smedejernsport. Gårdspladsen er belagt med perlesten.

Ejendommen indeholder følgende: Flot entre med franske døre ind til stor vinkelstue med nyere gennemgående trægulve. Stuen er indrettet med mange vinduer, som giver et flot lysindfald. Stort spisekøkken fra HTH med flot marmor bordplade. Toilet i forbindelse med entre. Stort bryggers med vaskefaciliteter. Pænt badeværelse med bruseniche og lyse elementer. Indgang til stort værksted. Ligeledes stort nyrenoveret værelse med egen indgang og forberedt til køkkeninstallation.

1 sal indeholder: Repos med plads til skrivebord eller lille sofasektion. Stort soveværelse med skabsvæg og et mindre værelse. Badeværelse og nyrenoveret toilet.

Der er gulvvarme i hele underetagen og centralstøvsuger, og hele ejendommen opvarmes af nyere pille fyr.

Til ejendommen er der en nem forhave med få bede. Gårdspladsen er belagt med sten terrasser.

Garagen er bygget sammen med ejendommen og der er forbindelse imellem disse. Garagen har toilet og er nyrenoveret med bl.a. to nye aluporte, ny gulvbelægning, grav og varmeanlæg. Der er ca. 3,5 meters lofthøjde.

Til top